Rom og diabetes

Rom er en lidt upraktisk by – når det gælder diabetes. Deres madkultur er meget sukret, lys – og let. Ikke det mere lidt grove og solide, som jeg har det bedst med.

De har heller ikke den samme kiosk kultur, som vi har i Danmark. Efter 19 – 20 om aftenen er det stort set umuligt at finde et sted – hvor du kan købe frugt, og noget de kan tage med. Det skal købes i de få supermarkeder, der er – i dagtimerne. Så det var nødvendigt, at købe noget til lager – men også at slæbe noget med sig rundt. For det var ikke så let – at finde noget hurtigt – hvis jeg fik brug for det.

Det eneste man altid kunne finde hurtigt – var souvenirs.

Deres kultur er cafe og restauranter – med lange køer og tætpakkede lokaler, hvor folk sad som sild i tønde. Det er ikke lige mit temperament – specielt ikke når jeg var alene af sted.

Jeg er heller ikke til de store langstrakte arrangementer omkring mad.

Men der var jo et fantastisk dejligt vejr – og mange lækre udendørs steder – hvor der var rart at slå sig ned – og spise sin mad. Så jeg fandt nogle gode steder at købe noget pizza (det kan man købe efter vægt – mange steder), sandwicher eller tilsvarende – og spiste i det fri.

Offentlige toiletter – og toiletterne ved de store turistattraktioner – er ikke særlig hygiejniske. Så blodsukkermålinger og insulininjektion foregik for det meste i det fri. Det var mere rent. Jeg havde nogle vådservietter med hjemmefra – så jeg kunne “vaske” hænder i det fri.

Hotellet jeg boede på – var OK – men ikke i luksusklassen.

Jeg fik mit reserveinsulin opbevaret i et køleskab i hotellets køkken. Og havde noget til at ligge på badeværelset. Men selvom temperaturen var høj, og solen stod lige på – så tog den insulin jeg havde med mig rundt ikke skade af varmen. Jeg havde den i bunden af min taske – og det var åbenbart nok til at beskytte den.

Så Rom var ikke helt praktisk – men det fungerede – efterhånden som jeg fandt mig til rette…

Vådservietter og groft reservemad – med hjemmefra – er en god ide…

Det er surt, hvis der skal bruges alt for meget ferietid, på nogle basale praktiske ting…