Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for februar, 2017

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

søndag, februar 26th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

søndag, februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)