Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for juli, 2015

En ”hat” oveni!

lørdag, juli 25th, 2015

En “hat” oveni :)

Det er godt nok en sej omgang, at skulle stabiliserer den “lufttur” jeg blev flosset ud i, uden at få permanent slagside. Men det hjælper da på det :)

Jeg kan prise mig lykkelige for, at jeg i mine unge dage fandt en dygtig psykolog, der lærte mig konkretiserings- og forankringsteknikkerne for mennesker med en høj IQ – ellers havde jeg været “færdig”.

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Gensyn med fortiden…

torsdag, juli 23rd, 2015

Så ham på Facebook – ham kollegaen fra HMI, der terroriserede mig til en hospitalsindlæggelse.

På en måde var det meget godt at få et nydateret objektivt billede af ham.

For det sted, jeg blev efterladt dengang, var: Hvem pokker var det menneske? Jeg oplevede kun en masse personlige udsving.

Men det gode ved gensynet med fortiden er, at det mere objektive billede, er et billede af menneske, der slet ikke siger mig noget overhovedet.

Det er sådan noget, der er svært at vide, når du bliver envejs “flænset”. Den anden er “blind” makker. Et ikke-eksisterende menneske, der kobler sig på dig.

Eller ikke siger mig noget – overhovedet?

Et menneske der er meget forskelligt fra mig. Og på sin vis kan jeg se på ham, som en jeg trods alt under det godt i livet. Sammen med nogen han passer sammen med. Nogen han er i stand til at respektere, bryder sig om og kan se en værdi i.

Den livslange undskyldning…

torsdag, juli 23rd, 2015

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

Men det er de ret tit og ofte ikke. Der kræves tit en undskyldning.

Ja tak til spiritus. Nej tak til spiritus. Hvorfor det? Drikker du meget? Er du på antabus?

Ja tak til kaffe. Nej tak til kaffe. Hvorfor det? Er du kaffedrikker? Kan du ikke lide kaffe?

Ja tak til is til dessert. Nej tak til is til dessert. Hvorfor det? Er du på skrump? Har du svært ved at styre dit indtag af søde sager? Er du sundhedsapostel?

Det er næsten ligegyldigt, hvad du gør og siger – så kræver det en undskyldning / forklaring.

Du er måske typen, der ikke bryder dig om sociale aktiviteter, hvor der er mange mennesker, hvis du takker nej til at deltage ved et tætpakket festivalarrangement?

Du er måske typen, der ikke kan være alene med dig selv, hvis du deltager ved mange møder og sociale arrangementer?

Du er måske typen, der ikke bryder dig om te, hvis du siger ja tak til en kop kaffe?

Du er måske typen, der lever livet på overfladen, hvis du taler med mange forskellige mennesker? Eller du er måske illoyal og utroværdig?

Og endnu værre!

Dine momentane og situationsbetingede til og fravalg – bliver til: Du plejer!

Du plejer, at drikke kaffe!

Så begynder det at kræve strategi, at skulle tage stilling til små valg i hverdagen – for du kommer til at hænge på dem resten af livet!

Med mindre du bytter ud på menneskene og sammenhængene, når du får lyst til et glas vand i stedet for en kop kaffe?

Så kommer: Du plejer – til at gå begge veje på. De plejer altid at servere kaffe. Så hellere springe dem over de dage, hvor du har lyst til noget andet.

Du plejer altid at være så social og positiv! Så må du holde dig væk på de dage, hvor du har mest lyst til at slappe af, “pille tæer” og tænke på “ingenting”?

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

» Kaospilotens ABC

» Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring (Facebook)

» Diabetes 1: Enkel beskrivelse (Folder)

» Sammenhængskraften på tværs

TIDSLOMMER

En hel roman – af tanker, oplevelser og refleksioner – siden – i går…

Tur med metro…

Højlydt samtale mellem parret – der skulle i biffen…

Ny film – har fået gode anmeldelser…

En tur i den lokale Netto…

Den ældre dame – fra sidste uge – var der også…

Den ugentlige indkøbsdag?

Aftensmaden…

Kartoflerne koger – nyhederne kører i baggrunden…

Spise – vasketøjet klarer sig selv…

Renskrive opgave – eller noget af den…

Ny knap i den grønne trøje…

Nål og tråd…

Fodbad – og halvdelen af en gammel krimi…

Havde set den før…

Søvnløs…

Tankerne fløj langfart…

Jagtede en helhed – i to brudstykker – uden oprindelse?

Vækkeuret – alt for tidligt…

Hul på kaffeposen…

Kost – til det værste…

Resten må vente…

Ingen kaffe – kun en hurtig skive brød – med ost…

Støvregn…

Glemte paraplyen…

I går…

En hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner – gør i går – til længe siden…

Ikke ret mange – skriver – deres roman…

Om tidslommen – siden i går…

Sikkert ikke ret mange – vil læse – flere millioner romaner om tidslommerne – siden i går…

Men tidslommerne – er der – alligevel…

Beskrevet – eller ubeskrevet…

Gør den du så – i går…

Til en fremmed…

En fremmed – du må genopdage – med nye øjne…

Nye øjne – der ser forvandlingen – efter en hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner…

Siden – i går…

Oprydning på Facebook

torsdag, juli 9th, 2015

Har fået ryddet på facebook – og har slettet mange af mine indlæg på siden. Nu har jeg fået delt op på tingene igen.

Sådan at nogle ting hører til i hver sin kategori.

Arbejde osv. Det var det, der skred for mig, da jeg blev flosset ud i tovene. Den sædvanlige emneinddeling røg sig en tur. Men nu er det på plads igen.

Og der er jo ingen grund til at fedte så meget rundt i mere detaljer om mere nyt. Ikke på nettet. Nu skal der konkret liv på banen igen. Noget socialt med levende mennesker af kød og blod.

Men jeg er da kommet i gang med at skrive, og det i sig selv er da godt. Men det er ikke alt jeg gider debattere. Måske er det bare en måde at afreagere på, som er meget sund for mig?

Men jeg har som sagt fået ryddet på min facebook side, og har slettet de sider jeg havde. Det var bare en afsætningsplads for en periode, for at få fast grund under fødderne – som alligevel ikke rigtigt gav noget. Det er alt for fragmenteret, det der foregår på facebook og nettet. I alt fald for mit.

Jeg har det bedre med noget mere tyngde og dybde(?) i tingene – eller hvad man nu skal kalde det?

Og så har jeg fået ny grundstruktur på hele UTNi.dk.

En hovedside med link til fire undersider. En fagside, en jobside, en omkring livsoplevelser og så min private. Fagsiden er ved at være udtømt og ligger mest som baggrundsstof. Det samme gælder siden om livsoplevelser. Så nu hedder det job og privatliv. Og ikke andet. Helst ikke andet.

Skal de ledige fungere som psykiatere for psykisk ustabile medarbejder, der ”flosser igennem”?

mandag, juli 6th, 2015

Nu har psykiatriske diagnoser aldrig været “mit bord”. I de år hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område, var det de eksternt tilknyttede psykiatere og neurologer, der tog sig af den del. Nogen mere heldige end andre. Der var en del koks og ballade indenfor dette område, i den periode hvor jeg var beskæftiget indenfor det.

Den psykiater, der var tilknyttet pensionat Kamager, var en af de bedre. Synes jeg.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Han gik ind og slog en beskyttende ring omkring beboerne, da ledelsen og nogle af medarbejderne ville løse problemet med det dårlige arbejdsmiljø, ved at sætte nogle af beboerne op i medicin. Det ville han ikke være med til. Beboerne skulle behandles for de problemer, der hørte dem til. Hverken mere eller mindre.

Dem der siden hen gik på banen for at takle de problemer, der var på arbejdsmiljøsiden, blev så arbejdstilsynet. Men den problemstilling havde jeg allerede beskrevet i en artikel juni 2012, og lagt ud på min hjemmeside. Så for dem, der havde brug for at forstå den historie, der på dette tidspunkt var ved at være en gammel historie, i alt fald for mit vedkommende, – ja, så var den mulighed jo allerede til stede!

» SELVETSs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk KOLLAPS

Men som sagt, så har jeg aldrig været beskæftiget med den diagnostiske del af psykiatriske problematikker. Men til gengæld så har jeg da efterhånden stor erfaring i at forholde mig til adfærdsmønstre hos psykisk ustabile mennesker.

Så jeg kan da give en ret præcis beskrivelse af Hannes adfærdsmønster.

Hun var rent evnemæssigt ikke i stand til at korrespondere med nogle af de objektive “referencerammer”, som man normalt, set ud fra en civiliseret synsvinkel, gør brug af for at beskytte de individuelle personlige grænseflader på det sociale plan. Og det gjaldt hele “paletten”: Dagsordner for møder og samtaler, problemer med det interne IT-system, uddannelser og kurser, stillingsbetegnelser, arbejdsområder. Det var ligegyldigt hvilken en af de relevante “referencerammer”, jeg greb fat i. Hun skrællede dem alle sammen.

Og Hannes formål med at skrælle alle de objektive sociale referencerammer, var at få sig selv personligt på banen, så hun kunne hakke sig selv personligt fat i de ofre hun har skrællet, og danne en eller anden form for psykisk binding til ofrene. Men den binding var noget Hanne forsøger at skabe. Den eksisterede ikke i “virkelighedens verden”. Kun hos Hanne! Men det fatter mennesker som Hanne ikke! Hun fatter ikke, at andres reaktioner på, at hun skræller alle objektive sociale referencerammer, er en selvbeskyttende reaktion – for at beskytte de personlige grænser overfor hende, som hun systematisk forsøger at skrælle og nedbryde hos andre!

Det reaktionsmønster har en psykiatrisk diagnose.

Selvom jeg ikke er uddannet til at diagnosticere psykiatriske problemstillinger, så har jeg selvfølgelig en eller anden form for kendskab til sammenhængen mellem adfærdsmønstre og diagnoser. Så et kvalificeret bud på Hanne her, må være noget, der hører inde under overskriften skizofreni? Mere eller mindre momentant?

Men det er ikke en problemstilling, jeg er i stand til at gøre hverken til eller fra overfor. Set ud fra en normalt civiliseret synsvinkel, så er det en problemstilling, som bør takles med en eller anden form for professionel hjælp, af mennesker der er uddannet til at forholde sig til personlige problemer af introvert karakter. Og det er jeg ikke uddannet til! Og har heller ingen praktisk konkret erfaring med det! Det er ikke mit bord! Har aldrig været det – og bliver det heller aldrig! Den form for problemer er der andre, der er professionelt uddannet til at takle!

Nu bør det vel heller ikke være de lediges opgave, at skulle takle den form for personlige problemer hos de ansatte i Københavns kommunes jobcenter?

Nu var det her anden gang, jeg blev udsat for denne medarbejder, ved navn Hanne, der havde en psykopatisk psykisk voldelig adfærd overfor de mennesker, der var så uheldige (Blandt andet mig), at blive udsat for hende.

Ligesom første gang (Barakbyen ved Sjælør station 15. november 2012), så blev jeg alvorligt påvirket af at blive udsat for denne psykisk voldelige og ustabile medarbejder. Jeg havde svært ved at håndtere det, og fastholde grebet i mig selv. Så tingene begyndte at “flyde” for mig på det menneskelige og personlige plan, hvor jeg “skred” ud i “overlevelsesbanen”. Og det var ikke særlig sundt – for mig – det her. For den “overlevelsesbane”, som jeg var blevet “flosset ud i”, var som offer for en psykisk voldelig og ustabile medarbejder i Københavns kommunes jobcenter. Hanne hed hun. Den medarbejder, der flossede mig ud i “overlevelsesbanen”.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)