Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

marts 28th, 2014 at 22:18

Diabetes 1 bliver af mange behandlere fremstillet som en kompliceret sygdom.

Det er den ikke. Den er så praktisk enkel, at selv små børn i førskolealderen så småt kan begynde at lære det, der er brug for at lære.

Jeg anklager
Jeg anklager den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen for i perioden fra 1990 (mindst) og op til dag, med gusten overlæg at terrorisere mennesker med diabetes 1 med en mudderpøl af personlige fordomme, i stedet for at tage vores liv, helbred og behandling alvorligt.

For allerede i 1990 kunne en hvilken som helst, der var i stand til at læse og skrive, gå ind på et hvilket som helst folkebibliotek i Danmark, og låne den faglige litteratur, hvori man kunne læse, at:

Diabetes 1 ikke var hverken udpræget arvelig eller livsstilsbetinget. Men det var en virusbetinget sygdom. Hvor en eller anden ubekendt ydre faktor, påvirkede immunsystemet, så kroppen begyndte at danne antistoffer mod de insulinproducerende celler, og nedbrød kroppens insulinproduktion. Så sygdommen kunne ikke forebygges eller helbredes. En forebyggelse og helbredelse kræver, at man: Enten får fundet frem til, hvilken ubekendt ydre faktor, der sætter gang i nedbrydningsprocessen; Eller man ved målrettet forskning får lavet en vaccine, der kan slå de antistoffer ned, som kroppen begynder at producere (Ligesom man gennem tiderne har lavet forskellige vacciner mod så mange andre ting).

Det er kulhydratmængden i kosten, der styrer kroppens blodsukkerniveau, og det er insulinen, der omsætter kosten til energi, så kosten kan bruges til produktion af kroppens celler. Hvis ikke mennesker selv producerer eller får tilført insulin i form af indsprøjtninger, så stopper kroppens celleproduktion. Og hvis kroppens celleproduktion stopper, så dør mennesker.

Og allerede i 1990 havde man den viden om næringsindholdet i madvarer, og de nødvendige produkter i form af blodsukkermålinger og insulin med forskellige virkningsprofiler, der skulle til, for at man uden problemer kunne tilbyde, at mennesker med diabetes 1, kunne få tilrettelagt deres behandling med en langsomvirkende insulin, der sikrede døgnvirkning – og en insulin med en kortere virkningsprofil til regulering af blodsukkeret ved at tælle kulhydratindholdet i kosten og en passende dosering af insulinen med den kortere virkningsprofil.

Eftersom de mennesker, der er ansat i den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen, uden undtagelse, selvfølgelig er nogle superintelligente og fagligt dygtige mennesker, så har de selvfølgelig også, alle uden undtagelse haft den viden siden 1990 (Mindst).

Men trods det, at man i den diabetiske behandlerverden og det danske sundhedsvæsen siden 1990 (Mindst) har haft viden om den hidtil eneste eksisterende naturvidenskabelige behandling (Kulhydrattælling og en dertil passende dosering af insulinen), så er det først i 2010, at man så småt, selvfølgelig kun på forsøgsbasis, begynder at vil informere mennesker med diabetes 1 om det. Og samtidig har man i den samme årrække, chikaneret nogle af os med diabetes 1, der selv har lært os op, ved at hænge os ud som ansvarsløse og alternativt forstyrrede.

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

YouTube-forhåndsvisningsbillede

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser

» Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier

» KOMPETENCE CV

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>