Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for august, 2013

Personligt omdrejningspunkt og den centrale historie…

tirsdag, august 27th, 2013

Vi har alle et personligt / individuelt omdrejningspunkt, der binder vores livs historier og oplevelser sammen.

Vores omdrejningspunkt afspejles i det vi registrerer, reflekterer og gør i vores livs historier og oplevelser, ud fra de forskellige ståsteder, vi indtager i historierne og oplevelserne.

Fokuseringer.

Fokuseringer er det, vi bruger til at prioritere, adskille og sortere indtrykkene fra omgivelserne med, og som danner grundlag for vores handlemuligheder i livet.

Socialt rum: » Forandringsprocesser og projektledelse…

» Kommunikation

» Organisation og læring

Personlig trivsel: » Personlig omstillingsevne

» Det åndelig, det kønslige – og det hele menneske

» 3-dimensionel helhed

Abstrakt / intellektuel skelen: » Videnskab, pseudovidenskab – og uvidenskabelige pseudosandheder…

» Begrebet: Universalitet

» Hvad er et teoretisk perspektiv?

» Viden, magt og subjekt

» Udvikling og læring

Integritet, trivsel og den centrale historie.

Vores livs centrale historie er den, der binder vores tre livsdimensioner (Den mentale / åndelige; Den sociale / ståsteder; Den fysiske / materielle (» Det åndelig, det kønslige – og det hele menneske, » 3-dimensionel helhed) sammen til en helhed, der stabiliserer vores integritet, trivsel og personlige helstøbning.

Konkret: » Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår…

Fodfæste.

Jo bedre overensstemmelse der er mellem dit personlige omdrejningspunkt, dine konkrete ståsteder og omgivelsernes opfattelse af dig, jo større er din personlige integritet og dermed din personlige trivsel.

Dit livs centrale historie (» Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår…) kan være en vej til at opnå fodfæste og integritet, hvis omgivelserne vil give plads og rum til dit personlige omdrejningspunkt. Det vælger vi ikke selv, det vælger andre for os.

Tak Kirsten (» Voksenpædagogik, skrivemetode og læringsrum),

Tak Uffe (» Forandringsprocesser og projektledelse…),

Tak Jette (» Livet i overlevelsesbanen – med vold, mobning og personlige overgreb som grundvilkår…),

Tak Tina (» Organisation og læring / » Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management),

Tak Martin og Christina (» Pædagogik: Faget historiskFoucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi) og

Tak Mie (» Udvikling og læring / » Piaget og Vygotsky).

Voksenpædagogik, skrivemetode og læringsrum…

tirsdag, august 27th, 2013

Det emnemæssige indhold i grundkurset i voksenpædagogik hos AOF (1999) var: Voksenundervisningsområdet, Kommunikation, Transaktionsanalyse (» Transaktionsanalyse – Taler ud op, ned eller “ligeud”?), Supervision og feedback, Præsentationsteknik og undervisningsmetoder, Skriveprocessen som metode (» Skriv din hukommelse “frem”…), Kropssprog, Lærerrollen, Planlægning af undervisning og Gennemførelse af egen undervisning.

Et veltilrettelagt forløb der gav noget konkret og håndgribeligt metodisk med videre. Jeg var typen, der passede bedst til temaorienteret undervisning med høj grad af aktiv brugerdeltagelse og dialog. Det fik jeg så nogle råd og retningslinier for, hvordan man bedst skruer den form for undervisning sammen.

Kommunikationsformen er afgørende for de personlige ståsteder indenfor voksenpædagogik (» Ligeværdige mennesker KOMMUNIKERER – MED hinanden).

I øvrigt en rigtig god underviser. Kirsten Slots.

Skriveprocessen (» Skriv din hukommelse “frem”…) som hukommelses- og afklaringsredskab har siden været et generelt anvendeligt og godt redskab for mig.

Tak Kirsten.

Eventuel kommentar.

På siden: » Pædagogik, Struktur & Ledelse…

Forandringsprocesser og projektledelse…

tirsdag, august 27th, 2013

Kurset i projektledelse på DTU (september – december 1999) var på alle måder godt. Det var et blandet hold bestående af studerende på DTU, der tog kurset som del af deres grunduddannelse, og så var der en del, der ligesom jeg var der på tompladsordningen under åben uddannelse.

Grundideen var at lære, hvordan et projekt kunne bygges op fra bunden. Undervejs skulle der laves en udbygning af grundstrukturen på en hjemmeside til koordinering af de studerendes forskellige arbejdsmetodiske analyser af projektets forløb, der skulle laves en organisering af projektgruppen (vi var vel omkring 50 -60), der var en nyhedsside (» Nyheder ), en erfaringsudvekslingsside (» Erfaringer), en diskussionsside (» Diskussion), en side til upload af de studerendes leverancer af forskellige analyser (» Projektets karakteristika, » Beskrivelse af arbejdsmetoder i projektet) og dias til oplæg, der foregik ved en forelæsning en gang om ugen.

Det var første gang, jeg prøvede at arbejde med netværksbaseret koordinering. Projektgruppens samlede arbejde mundede ud i et metodekatalog (» Håndbog) med de metodiske erfaringer og konklusioner, der blev gjort under vejs. Kurset var på den måde både en træning i at lave analyser, og en træning i at vurdere og træffe beslutninger på baggrund af analyserne. Det var det centrale ved tankegangen i dette forløb, at der ikke fandtes et endegyldigt facit. Det var analyserne og de beslutninger, der blev truffet på baggrund af analyserne, der styrede projektets udvikling.

Kurset sluttede med en individuel mundtlig eksamen. Jeg fik et 8 tal. Min vejleder Uffe havde forventet noget mere af mig, jeg plejede at være så fornuftig. Ja, jeg havde været en af de mest aktive med erfaringsopsamling og feedback til de andre i selve forløbet, men da jeg skulle til eksamen, kunne jeg ikke få stoppet op og tage et nyt ståsted og synsvinkel. Det samme gjaldt nogle af de andre. Dem der havde sværest ved at få stoppet op, og få vendt hovedet til eksamen, var de mest aktive i forløbet. Men lærerigt, både med hensyn til netværksbaseret koordinering, arbejdsprocesser, samarbejdsformer og faldgruberne ved forskellige ståsteder.

Tak Uffe

En del af indholdet på kurset gav nogle gode fokuseringer, der var relevant i bedre forstand. Det ene var at forholde sig til forandringsprocesser som noget, der skulle stabiliseres i faser eller trin. (» Projektets faser). Det andet var forskellene på hvilke former for organisering i form af aftaler og kommunikationsstrukturer, der kan binde en sammenhæng sammen (» Mekanistisk og organisk organisation).

Som en ekstra sidegevinst fik jeg i dette forløb grundideen til omstillingsmodellen, som jeg i årene efter arbejdede videre med en præcisering af.

» Personlig omstillingsevne

De fokuseringer, jeg lærte på kurset i projektledelse, har jeg siden haft stor glæde af ved vurdering af konkrete indsatser i kaotiske situationer med organisatorisk og samarbejdsmæssig ustabilitet. Et omdrejningspunkt, der kunne give en form for fodfæste.

Eventuelle kommentarer.

På siden: » Pædagogik, Struktur & Trivsel…