Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Jeg – eller dem?

oktober 31st, 2012 at 18:50

Der er faktisk en god måde at sortere mellem, hvorvidt fokus er på: JEG – eller dem?

Det er et spørgsmål om synsvinkel.

Det kan sammenlignes lidt med, hvordan en film bliver lavet.

Hvis filmen viser hele scenen hele tiden – så er det en objektiv beretning, hvor ingen af personernes oplevelser / synsvinkler bliver tydelig beskrevet. Det er en fortælling om sammenhængene.

Hvis filmen viser en af personernes synsfelt. For eksempel viser vandhanen, og vandet der løber ned i en elkedel, hvis det er en person, der er ved at hælde vand på en elkedel. Så har vi den persons synsvinkel. Ser det den person ser. Ikke andet. Så bliver det mere nærværende. Vi ser ikke andet og mere, end det personen selv ser. Sådan som det jo også er i det virkelige liv. Der ser vi jo heller ikke hele scenen. Det overblik får vi ikke. Vi ser kun det, der er indenfor vores eget synsfelt.

Og hvis vi skal overføre det på det forklarende og beskrivende – så skal man øve sig i at forklare og beskrive det, der er indenfor ens eget synsfelt, hvis man skal have “sig selv på banen”. Det man får at vide, at andre ser, skal man nogle gange hælde igennem for at fastholde sin egen synsvinkel. Hvis forståelsen for det, andre fortæller, at de ser, bliver for stor – så bliver der ikke så meget plads til ens egen synsvinkel. Det man selv ser. Det der er indenfor ens eget synsfelt.

Engang imellem er det meget godt at “se hele scenen” – for sin egen skyld. For ligesom at placere det man selv så i en større sammenhæng. Men det afhænger af, om det sker på bekostning af ens egen synsvinkel eller ej.

Som patient er det for eksempel ikke nogen særlig god idé at give slip på sin egen synsvinkel. Men det kan samtidig være meget godt at kunne placere den forvirring, der foregår i behandlerkulturen og sundhedssektoren – for at have et eller andet at sortere og navigere efter. Til eget brug. Men ens egen synsvinkel må altid komme i første række – for det er ens eget liv og helbred, det handler om. Og det må altid stå i forreste række.

Der er grænser for, hvor forstående man som menneske kan være, hvis man selv skal have eksistens i en sammenhæng.

Man skal være sig selv nærmest. Og de, der har problemer med at respektere og acceptere det – de er ikke værd at samle på. De “æder dig op” – hvis de kan komme til det.

» JEG-orientering – eller omgivelses-orientering?

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>