Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for august, 2012

Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?

torsdag, august 30th, 2012

Mine bevæggrunde for at begynde at skrive, var at finde frem til, hvordan jeg kunne fremtidsbeskytte mig selv mod at blive udsat for flere behandlingsfejl. Jeg har stået meget uforstående overfor det, jeg har været udsat for, for der har aldrig været noget specielt kompliceret og svært ved hverken mig, mit helbred eller min diabetesbehandling. Så det handler sådan set slet ikke om mig. Det er ligesom det, der er problemet. At det jeg oplever og bliver udsat for som patient, sådan set slet ikke har noget som helst med mig at gøre.

Så det blev efterhånden ret vigtigt for mig, at den kontakt jeg har med sundhedsvæsnet, ligesom kommer til at handle om mig, mit liv – og mit helbred. Det andet blev lidt for tungt og ensidigt belastende.

MIN – behandling…

Så nu lidt fokus på – MIN behandling – som er det, der ligesom skal fokus på, for at forebygge fremtidige behandlingsfejl. Og den beskrivelse, der nok er nemmest at få koblet på behandlerverden, falder ligesom i tre hovedgrupper: Kostforståelsen, insulinforståelsen og adskillelse af diabetes og behandling af anden sygdom.

  1. Den kostforståelse, jeg har levet med i mange, mange år, har nu fået et navn: Kulhydrattælling. Så til jer behandlere, der opfatter det som sort snak, at man kan målrette og forbedre sin behandling ved at fokusere på kulhydratindholdet i kosten, kan jeg nu fremadrettet henvise til Hvidovre hospital for yderligere information. Der har man kørt forsøg, og fået det defineret og anerkendt som en behandlingsmetode.

    Ellers findes der meget information om kost, kostens optagelse i kroppen og kulhydrater – sådan rundt omkring i det danske samfund: Biblioteker, sociale netværker, og diabetikere, der har skrevet om deres erfaringer med det. Det kræver selvfølgelig, at man selv er opsøgende og sorterer i informationerne, hvis man skal lære om det ad den vej. Men nu er der jo så kommet en lettere tilgængelig vej til den forståelse, i form af en ny behandlingsmetode, kaldet kulhydrattælling. Det må da lette noget på det?

    For mit eget vedkommende, så svarer 2 enheder insulin cirka til 10 gram kulhydrat. Det skal selvfølgelig justeres til de andre forhold, der spiller ind på kroppens omsætning af kulhydrater og effekten af insulinen.
  2. For mig er der kun en fornuftig og god måde at forholde sig til insulinforståelsen. Og det er ved at finde og kende insulinens virkningsprofil i kroppen, så man altid ved, hvor kraftig en virkning der er, som der skal tages højde for ved vurdering af kost og ydre påvirkninger.

    Jeg har beskrevet det lidt mere detaljeret, i forbindelse med dosisreguleringen af Lantus. Der findes også en kopi at den beskrivelse i min journal. Men ellers kan I læse det » HER.
  3. Anden sygdom skal for mit vedkommende altid behandles særskilt som det, det er, anden sygdom. Og den behandling der er den bedste, når det gælder anden sygdom, er den, der tilbydes mennesker, der ikke har diabetes 1.

    Jeg er selv god til at holde symptomerne adskilt, så det er relativt enkelt at fortage den behandlingsmæssige opdeling, når det gælder mig. Så på det punkt, bør der ikke ske flere fejl. Det er noget af det mest alvorlige og kritiske, man som diabetiker kan komme ud for: At der bliver rodet med diabetesbehandlingen i forbindelse med anden sygdom.

Ovenstående fremgår også af min journal. Men det kræver jo, at man læser journalen, hvis man skal finde og forstå patientens basisbehandling og behandlingshistorik? Ellers kan den selvfølgelig godt blive væk?

Ellers har jeg beskrevet noget af det på siden: » Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…

Så kan den nødvendige viden og information, jo findes der…

Er det noget psykisk?

Er det noget psykisk? Det er det evindelige spørgsmål, når det gælder diabetikere. Er det noget psykisk?

Helt ærligt, det aner jeg faktisk ikke. Så det spørgsmål må jeg sende videre.

» Er det noget psykisk, når en læge forsøger at dække over sin manglende viden omkring medicinsk behandling, ved at stemple patienterne som psykisk syge?

» Er det noget psykisk, når en sygeplejerske forsøger at bilde patienterne ind, at der ikke sker noget ved at tage overdosis insulin?

» Er det noget psykisk, når en leder og en kollega terroriserer en nyansat yngre kollega, der ikke har noget med deres interne personlige problemer at gøre, til en hospitalsindlæggelse?

» Er det noget psykisk, når en nærtstående bekendt giver dig skylden for et selvmord, begået at en, du ikke kender?

» Er det noget psykisk, når medicinsk uddannede mennesker ikke er i stand til at forstå en simpel individuel insulinregulering?

» Er det noget psykisk, når ledelsen og medarbejderne på en arbejdsplads beslutter at køre så meget selvsving i selvrealisering, at medarbejderne kollapser på stribe?

» Er det noget psykisk, når behandlere afreagerer deres personlige problemer på patienterne?

Om det er noget psykisk? Muligvis? Det er da mennesker med nogle meget abnorme og grænseløse behov. Og jeg er ikke i stand til at garantere for den menneskelige normalitet.

Men hvis I gerne vil have svar på jeres interesse for, hvorvidt det er noget psykisk, så må I rette henvendelse til de mennesker, det handler om, og eventuelt alliere jer med nogle professionelt uddannede psykologer og psykiatere(?), og ad den vej prøve at finde noget afklaring på det spørgsmål.

Det er ligesom ikke mit bord. Og jeg orker faktisk ikke at skulle spilde mere af mit liv på dem og det. Det var nogle dyre bekendtskaber. Og dyre bekendtskaber er der ikke så meget godt og positivt at sige om. Kun at det kan lade sig gøre at få en ende på det…

Jeres behov for dybdepsykologisk forståelse?

Jeres behov for dybdepsykologisk og intim forståelse for patienterne, står jeg meget underne overfor. For det virker helt ærligt ikke, som om I har tid til ret meget andet end overfladisk interesse? Og selvom I åbenbart har rigelig med tid, så har jeg ikke det.

Men jeres behov er jo vigtige. Ellers får man jo bare end dårlig behandling. Så der er ligesom ikke så meget at rafle om der.

Nu har jeg skrevet en del om det, jeg har oplevet i mit liv på mine forskellige sider og blogs. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at gentage alt, hvad der er sket i mindste detaljer. Men jeg har skrevet om lidt af hvert – så det rent emnemæssigt er en nogenlunde beskrivelse af det, jeg har oplevet og beskæftiget mig med.

I er velkomne til at læse det, og ad den vej få den forståelse, som I åbenbart har brug for? Det er ikke noget, jeg har overskud og ressourcer til at spilde konsultationstid på.

Nu ved jeg jo ikke, hvad det sådan lidt mere konkret er, som I har brug for at få forståelse for? Men I kan jo starte med at klikke ind på siden: » Fag & Samfund

Og derfra kan I klikke videre rundt og finde frem til de sider og emner, der giver jer de svar, som I søger?

Det lidt mere behandlingsrelevante, som måske burde have jeres primære interesse? Kan I læse om på siden: » Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…

Derfra har I mulighed for at klikke videre til andre sider.

Så kan jeg ligesom ikke rigtigt gøre mere, for at løse det problem…

Er jeg befriet for flere behandlingsfejl i fremtiden?

Aner det ikke. For det handler jo slet ikke om mig. Det handler om, hvorvidt der kan blive plads til, at den kontakt jeg har med sundhedsvæsnet, kan komme til at handle om mig, mit liv – og mit helbred?

Og det er jo ikke noget, jeg bestemmer…

» Fremtidsperspektivet for ændret kostforståelse på diabetesområdet?

» Gode og dårlige behandlingssteder…

» Et værdigt liv med diabetes 1?

Tillykke med fødselsdagen…

onsdag, august 29th, 2012

Kære far…

Tillykke med fødselsdagen 😛

 

Håber du får en god dag…

Kærlig hilsen Ulla…

Bispebjerg er bunden…

tirsdag, august 28th, 2012

Forholdene på Bispebjerg diabetesambulatorium er åbenbart meget dårlige – har jeg nu fået bekræftet fra en anden tidligere bruger af det sted. Godt jeg kom væk fra det.

» Bispebjerg hospital

Der var ikke noget, der hed bedre held næste gang der – det var det, jeg i min “dumhed” blev ved med at tro på.

Hvad er så godt?

Det bliver så det næste spørgsmål.

Det centrale for mig er, at der er accept og forståelse for kulhydrattælling, individuelle virkningsprofiler på insulinen – og at anden sygdom skal behandles som anden sygdom, og det er meget vigtigt, at der er klarhed om at få anden sygdom adskilt fra diabetesbehandlingen. Det sidste står og falder meget med samarbejdet mellem diabetesambulatoriet og praktiserende læge – ellers kan man let falde mellem to borde i den verden.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke er ligeglade med type 1 diabetikere…

mandag, august 27th, 2012

Så Ministeriet for Ligestilling og Kirke er ligeglade med type 1 diabetikere. Det var jo interessant at få at vide.

Hvad er Ministeriet for Ligestilling og Kirke så ikke ligeglade med? Ja – sex, religion og etniske spørgsmål.

» Ministeriet for Ligestilling og Kirke…

Opgiv dem!

mandag, august 27th, 2012

Jeg skal blive noget bedre til at opgive mennesker. Eller det har jeg nu altid været. Jeg ved godt, at der ikke er noget at komme efter.

Så må vi jo håbe, at testkørslen af mig og mit liv – var godt for dem.

Engang troede jeg at mennesker lærte af deres erfaringer. Så en fejl gentog sig ikke igen. Men det gør mennesker nødvendigvis ikke.

Hvor mange chancer skal mennesker have? En!

Men jeg er jo altid blevet afstraffet for at tænke på mig selv. Og det sidder jo også i mig. Det ville være rart, hvis det ikke var sådan. For hvad har man fælles med mennesker, der ikke vil én. Så var det jo det. Det der eventuelt måtte komme siden hen, med andre mennesker, kommer jo ikke dem ved, der ikke ville mig. Dem skylder man da ikke noget i livet.

Så – lige gode venner af den grund? Hvordan det? Der har jo aldrig eksisteret noget venskab eller positivt i relation til dem, der ikke vil én.

Og det er da helt ok, at tage afstand fra det og dem.

Hjælper det?

mandag, august 27th, 2012

Hjælper det at skrive?

Ja – det spørgsmål må jeg jo sende videre til andre. Hjalp det? Var det godt, at få nogle flere detaljer på det, jeg har oplevet?

Jeg forstod det jo godt. Jeg har jo oplevet det. Og overlevet det.

Så det er ikke for min skyld, at jeg begyndte at skrive. Det var nødvendigt – for at andre skulle kunne forstå det. Jeg havde hellere set, at andre bare kunne acceptere, at der ikke er alt de forstår og ved. Og nogle af detaljerne var de måske bedst tjent med ikke at vide og kende til? Men mennesker har åbenbart brug for de konkrete detaljer, for at være i stand til at skille tingene ad, og acceptere at den amatørpsykologiske og intime forståelse for mig, er en illusion? De var der jo ikke, så hvordan skulle de dog kunne vide noget om noget? Men de kunne jo høre efter, og tage det alvorligt.

Mere konkret?

mandag, august 27th, 2012

Mennesker vil gerne have konkreter. Det hele skal helst være mere og mere konkret. Det kan ikke blive konkret nok.

Men den eneste måde, jeg kan blive mere konkret på, er ved at sætte navne og steder på de ting, jeg har oplevet. For det er ikke godt at generalisere omkring lavpraktiske detaljer, så begynder det at blive helt nede under gulvbrædderne.

Og det generelle element? Ja det består i tendenser og kulturelle vilkår. Og det er såmænd rigtigt nok. Men hvis der blev generaliseret omkring de det, så kunne mennesker heller ikke leve i håbet om bedre held næste gang. For det er jo sådan livet og verden fungere. Håbet om bedre held næste gang. Håbet om at finde de flinke mennesker i krogene.

Men burde det ikke være omvendt? Det burde det måske? Men sådan fungerer verden bare ikke.

Verden er langt mere manipulerende og magtbetonet, end jeg havde frygtet. Og hvor meget skal man så lade sig tyranisere af det?

Åbenbart en hel del. Det bliver min død – på et tidspunkt…

Summen af problemer…

mandag, august 27th, 2012

Summen af menneskers problemer er nok mere eller mindre konstant.

Hvor meget skal man tage mennesker alvorligt? De fleste af dem, der har jamret sig til mig – har det da langt bedre end mig. De har da mindre grund til at jamre og beklage dem, end jeg har. Men naboen græs er nok altid grønnere? På den ene eller anden måde. Sådan har det været for mig.

Der ligger jo heller ikke ligefrem en gevinst i at vinde en “mest synd for” konkurrence, det kan man jo ikke bruge til noget.

Et ensomt samfund?

mandag, august 27th, 2012

Består samfundet ikke af andet end ensomme mennesker? Det virker nogen gange sådan – på det jeg har oplevet. Alle de historier jeg har måttet lægge øre til.

Men i virkeligheden er de ikke helt så ensomme endda. De mennesker, der har brugt mig. De har såmænd da mennesker nok i deres liv. De har bare ikke villet bruge dem, det var nemmere med mig. Så kunne de bevare den pæne overflade overfor de andre. Men ingen kan jo leve med at tage imod skidtet. Vi alle brug for nogen. Det har jeg også. Om ikke andet så mig selv.

Det er fælles problemoplevelse, der binder mennesker sammen. Og hvis man ikke har samme problemoplevelse, har så har man bare ikke noget til fælles med andre. Og min problemoplevelse ligner ikke andres. Så jeg har ikke noget til fælles med andre. Det gik lidt nemmere hvis der plads til forskellige oplevelser.

Der er mange, der har brug for meget – men ingen, der har noget at gi’ – det er sådan, virkeligheden er skruet sammen.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke…

mandag, august 27th, 2012

Har fået mail fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke – i dag – som svar på den » rapport, jeg sendte for efterhånden en måneds tid siden. De finder ikke anledning til at foretage sig yderligere.

Så ved jeg det.

Jeg forventede heller ikke noget særligt, af nogen. Men uvidende om problemstillingen er de så bare ikke – ikke længere. De tager det bare ikke alvorligt.

Men det er jo typisk for stort set alt, der foregår i det danske samfund – der er ikke så meget alvor omkring ret meget. Der skal meget til, for at nogen tager ret meget alvorligt. Eller også fatter de ikke helt problemstillingen? De mange fordomme om diabetes 1 er jo ret vidtrækkende, og patienter får som ofte ikke noget ud af at være kritiske – det er også derfor, det kan få lov til at foregå.

Er niveauet virkelig så lavt? Det må det jo være…

Kære mor…

søndag, august 26th, 2012

Kære mor – lige en lille kærlig hilsen herfra 😛

Også en kærlig hilsen til far 😛 – men det er vist mest dig, der læser mine blogs?

Håber I har det godt – og det går jer vel 😛

Lidt respons på tilstanden på diabetesområdet…

søndag, august 26th, 2012

Så fik jeg lidt afklaring omkring forholdene på diabetesområdet – på chatsiden diabeteschat…

» Bispebjerg hospital

» Kulhydrattælling

Det er godt nok et gedemarked – og for pokker hvor det dog hænger mig langt ud ad halsen. 😡 Det kan ikke være rigtigt, at man skal bruge så mange ressourcer – på så lidt. For det er jo i realiteten lidt. Det er jo ikke dyb videnskab – bare rod…

Og det er altså bare ikke mig 😡

De perfekte løsninger…

fredag, august 24th, 2012

Meget stagnerer på grund af menneskers behov for detailkontrollerede perfekte totalløsninger…

Det gælder indenfor stort set alle områder…

Men de eksisterer jo ikke – disse detailkontrollerede perfekte totalløsninger. De stagnerer og holder mennesker nede.

Trygt? Måske? For en periode. Men stagnerende og livsbegrænsende…

Og verden forandrer og flytter sig hele tiden. Så det er en begrænset tryghed, der er baseret på en omgivelseskontrol, der ikke er særlig realistisk. Ikke som verden ser ud. Og det er også spørgsmålet, og omgivelseskontrol er nogen særlig god måde at baserer tryghed på. Det bedste ville være tillid. Men det er en meget frygtsom verden, vi lever i. Og det virker på mange måder selvforstærkende.

Det kunne være mulighedernes verden – men det begrænses af frygtsomheden…

Breivik og det onde…

fredag, august 24th, 2012

Så fik han sin dom – Breivik. 21 år i forvaring. Som normal…

Breivik repræsenterer på sin vis et opgør med mange vante forestillinger og myter om, hvad ondskab er for en størrelse…

Og det er måske også meget godt, at der kommer en erkendelse af, at ondskab kan have mange ansigter, og er latent til stede indenfor alle samfundsgrupperinger…