Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for april 23rd, 2012

En hyggelig aften med familien…

mandag, april 23rd, 2012

Det blev en hyggelig aften – sammen med familien – i sidste uge…

Der er noget specielt ved familier. De har været der hele livet – selvom der nogen gang kan gå lang tid mellem, at jeg ser dem…

De har været der altid. Siden jeg var barn. Og på en eller anden måde er det meget pudsigt at se, hvor forskelligt vores liv udvikler sig…

Et diamantbryllup er noget specielt. Dem bliver der nok færre og færre af – med de kommende generationer. Det er mange år – at dele livet. Jeg tror nu, at det er godt – at mennesker er i stand til at dele mange år af deres liv sammen. Det virker bare så kontrastfyldt til den ellers flygtige og overfladiske verden – som jeg kun kender alt for godt.

En “hyggepianist” sørgede for en god stemning under maden. Det var rigtig hyggeligt. Og maden var selvfølgelig god – men isbomber til dessert.

Jeg havde fotoapparatet med – og fik taget nogle billeder – ikke så mange. Men kvaliteten er ikke blevet så god. Så de skal redigeres noget – og så skal mor og far have en kopi…