Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for december, 2011

Hjemmestrikkede sokker…

tirsdag, december 27th, 2011

Min mor havde strikket sokker til mig i julegave :)

Det er gaver, der varmer. Der er noget særligt ved hjemmestrikkede gaver…

Det er ved at være længe siden, jeg selv har haft gang i strikkepindene og symaskinen. Fik helt lyst igen. Der er noget afslappende og hyggeligt ved “håndværk”…

Sikke en masse gode indlæg!

mandag, december 19th, 2011

Sikke en masse gode indlæg jeg har fået skrevet på mine sider…

Har downloadet indlæggene på min » eftertanke blog – og lagt dem op på » en ny side. Den var for god til bare at slette nogle af indlæggene. Det var faktisk blevet en ret god blog – min eftertanke blog – men måske ikke så egnet til en debatside.

Men så fik jeg kigget mine indlæg igennem. Hvor har jeg skrevet meget godt. Men det har bare gået så stærkt, at jeg dårligt har fattet, hvor god jeg er til at skrive.

Jeg var blevet lidt klam ved, om mine personlige indlæg var for meget. Men det synes jeg ikke, de er. Bare for meget på en offentlig debatside. Men så fik jeg ændret lidt på det.

Den er blevet helt god nu – min » fagside.

Så er der ved at være kommet god form på den – som det den skal være – en offentlig fagside. Jeg har været lidt i tvivl om hvor ideen med først at skrive løs – førte hen. Men det førte nu et godt sted hen. For nu har jeg alt råstoffet – og kan så begynde at sortere lidt mere i det – så det bliver mere profileret.

Men hvor har jeg dog været produktiv. Og det virker meget fornuftigt, det meste af det.

Jeg havde også en lidt anden kvababbelse med eftertanke bloggen. Det er ikke just munterhed og humor, der præger den blogverden – så for ikke at falde alt for meget ved siden af – må jeg heller lade være med selv at være alt for munter 😉

Men siden er måske generelt præget af en lidt frelst stil. Som ikke helt kan kapere det mere alvorlige, når det kommer til stykket. Sådan oplevede jeg det lidt. Der opstår let en stemning af overgodhed – som sporer tingene væk fra virkelighedens verden. Det er ikke der, der kommer helt gang i den store samfundskritik. Der skal alt være evigt tilgiveligt.

Jeg fik det lidt sådan: Så bland dog Gud udenom – han/hun/det kan da ikke løse alle hverdagsproblemerne 😕

Min skriveproces blev så – at skrive fra bunden i alt det jeg havde af viden og oplevelser – og derefter lave en overordnet opfølgning på det – fandt strukturen efterhånden…

Men det er jo også det jeg er god til – at definere strukturer i den virkelighed, der er 😛

Ja – så det…

(P.S. Eftertanke lukker altså ned hver nat – i en periode – fandt jeg ud af. Det er åbenbart deres måde at lave opdateringer på? Men den forsvinder ikke – og det er ikke mig 😉 )

Luft til eftertanke…

søndag, december 18th, 2011

Det er vist godt med lidt luft til eftertanke siden.

Det er ved at blive lidt indelukket.

Og der er jo flere måder at få sig selv fri, af det indelukkede. Der er den defensive måde – med hele tiden at lave opfølgning – og så er det at vende sig mod noget andet, og fjerne sig lidt.

Det betyder ikke så meget mere – det er fint med lidt luft. Lidt luft, der giver glemsel til de tankeforløb, andre involverer mig i…

Andres røde tråd om Ulla :roll:

Det var bare…

søndag, december 18th, 2011

Det var selvfølgelig bare en opgradering – og jeg er der endnu…

Og hvor ikke?

Jeg er så vant til at verden lige pludselig falder sammen omkring mig – og så må jeg omstille mig til noget andet. Det med, at noget kan være stabilt, det er så fjernt for mig, at jeg næsten altid forventer det “værste”.

Det er virkelig ikke godt…

Men meget forståeligt, når nu det er sådan det for det meste har været…

Der er altså sket noget…

søndag, december 18th, 2011

Helt langt ude er det nu ikke…

Jeg kan se, at den løbende visning, af de nyeste indlæg er blevet fjernet fra de andre sider. De har kun deres udvalgte bloggere. Så der er åbenbart lidt afstand til den løbende aktivitet. Hvorfor mon? Der må jo være plads til os almindelige bloggere – eller hvad?

Der har før været noget negativitet på siden over om vi nu også var så velkomne – os almindelige bloggere. Og måske det ikke er helt forkert? Godt jeg nåede at få lukket af – og oprettede mine faglige sider i stedet.

Men har der ikke også været en lidt dårlig stemning på siden? Der er ligesom et frelserbehov fra nogle sider. Men hvorfor skal det ske på den side? Der er gået noget tabet undervejs – eller også så har jeg bare være naiv?

Det ligger tungt med debatlysten.

Det har det gjort hele vejen. Det bliver ligesom til det interne med de faste læsere og bloggere. Og så bliver det måske lidt for indgroet.

Gør det noget, hvis den side lukker ned?

Det gør det vel egentlig ikke. Jeg kan godt overleve uden. Det var heller ikke noget tab, at TV2’s side lukkede ned. Den var lidt for hård i tonen.

Jeg kan ikke helt gennemskue, om det har været godt eller skidt med den blogside? Men et sted skulle jeg jo gennemskrive “processen” for at komme ovenpå igen. Jeg havde ikke andre muligheder. Så til pokker med hvad andre mener om det.

Pudsigt, at jeg lige skulle have den side-nedbruds-oplevelse – nu hvor jeg er ved at lægge afstand til den.

For mig – var det vigtigt, at jeg gav mig selv lov til at hænge på – og finde min egen form med det.

Og nu hvor jeg tænker tilbage, så har jeg da fået meget ud af det. For det gav mig faktisk noget styrke, at “spille bolden” op ad skriverierne på denne offentlige side. Godt Ulla – det gav noget.

Men der hvor andre går galt af mig – er at det altså ikke handler om at “komme af med det”. Det handler om, at andre skal forså budskabet, i det jeg siger.

Og nu kan jeg slet ikke abstrahere fra, at eftertanke.dk er blevet blank. Får nok ikke ro, før jeg har set om den er der igen i morgen? Jeg har svært ved sådan noget. Gad vide om der er noget jeg er gået glip af – sådan midt i det hele? Jeg kan rigtigt køre rundt i det 😛 Men pyt med det. Nu har jeg da fået den impulsive skrivelyst tilbage 😛 Sikke det går. Jeg var ved at blive lidt for struktureret i mine output. Gik for meget op i formen, kategorier. Det var jeg også på eftertanke.dk. Men det har jo på en eller anden måde været et behov, jeg havde. For at holde fast i mig selv – mens jeg gav mig selv fodfæste igen, ovenpå den luftige omgang, jeg har været udsat for.

Paranoid?

søndag, december 18th, 2011

Jeg tror altid, det er mig…

Det er faktisk ret idiotisk…

Det er en erhvervsskade – jeg har pådraget mig i de senere år…

I de sene nattetimer kan jeg ikke komme på min blog på eftertanke.dk (» Ullas Vinkler…).

Straks tænker jeg – gad vide om jeg er blevet blacklistet?

Men det er hele siden der er blank. De er formodentlig ved at lave en opdatering af siden?

Alle bloggene er utilgængelige…

Og der er formodentlig ikke andre end mig, der bemærker det – de gør ikke på siden på dette tidspunkt af døgnet…

Og hvorfor skulle jeg blive blacklistet? For at skrive for mange indlæg? Men så må de jo sige det i forvejen – hvis der er noget.

Har jeg virkelig mistet så meget fidus til verden?

Ja det har jeg – må jeg konstatere.

Nå men det korte af det lange – så laver man ikke den form for nedbrud på en blogside natten mellem lørdag og søndag – hvis det skyldes noget redaktionelt – angående indholdet. Det ville ske i dagtimerne – i hverdagen. Hvor webmasteren er på job.

Så det må være noget opgradering?

Men hvorfor reagerer du med at tro, at du har gjort noget forkert?

Hvorfor bliver du ikke vred og irriteret over det i stedet?

Det gør andre mennesker. De vender vreden væk fra sig – ikke imod sig selv.

Jeg har vænnet mig så meget til indirekte og luskede mennesker, at jeg efterhånden tror, at alt vil komme snigende. Men hvorfor skulle de interessere sig så meget for mig, at nogen ville gide spille krudt på at lægge en side blank for min skyld? Det er vist lidt overdrevet?

Men bortset fra det – så forsvinder der med jævne mellemrum nogle bloggere. Måske fordi de kører træt af siden? Der har været en utrolig stor udskiftning af bloggerne på siden i den tid, jeg har blogget der. Den giver åbenbart ikke nok.

Og det kan jo ikke være på grund af min aktivitet. Andre kan jo bare skrive løs ligesom mig…

Urbans e-post…

fredag, december 16th, 2011

Har lige fundet ud af, at man kan læse Urban på nettet.

Der kunne jeg så se » mit indlæg :) – på side 29…

Det ser da helt godt ud…

“Jeg blev født i en snestorm” 😛

Jeg var nu ikke helt så ligeglad – med om jeg kom til at se det – alligevel 😉

» Indlæg i Urban…

Tillykke med dagen…

onsdag, december 14th, 2011

Der er ikke så mange andre end mig – der ved, hvad denne dag betyder for mig (» Den lykkeligste dag i mit liv…).

Der er heller ikke så mange, der opfatter denne dag – som en god og lykkelig dag i mit liv…

Bortset fra mig selv :)

Men jeg vil nu alligevel tillade mig – at gratulere mig selv med dagen…

Tillykke med de 22 år 😛

Det er da bedre at leve med en kronisk sygdom – end at dø (» Diabetes 1 – Viden, Vinkler & Værdier…)! Mennesker altså :roll: Hvad tænker de på?

Der burde faktisk være en regel om (I Danmark kan vi godt lide regler :?) – at alle der får diagnosticeret en kronisk sygdom – som de ellers ville dø af – fik bevilliget en ekstra fødselsdag. Det kunne måske være en mærkesag for en løsgængerkandidat til næste folketingsvalg? Hvem ved – måske det kunne gå hen og blive en stemmesluger (» Politik og manipulation…)? Mere medvind, fri kaffe – og flere fødselsdage :)

Og så er det jo også – ifølge den julianske kalender – årets første dag mod lysere dage (» Luciadag…) :) Vi bevæger os nu hastigt ud ad fortolkningens frie vildveje. Men pyt skidt. Tanken er fri. Og det handler jo om, at fejre – livet…

Så det er alt i alt – en ret god dag – den 14. december…

Tillykke med dagen 😛

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Congratulations Medley med Cliff Richard


Indlæg i Urban…

mandag, december 12th, 2011

Jeg har » et indlæg i Urban i dag…

Fandt ud af det lidt tilfældigt, da jeg kiggede ind på Urbans blogside…

Normalt får man en mail – inden man kommer i den trykte udgave af avisen. Men nogen gange glipper det.

Så jeg fik ikke set den trykte udgave af mit indlæg :(

Men det er heller ikke så vigtigt mere…

Jeg er vist ved at få neutraliseret det eksponerende element. Det var jo sådan set også meningen med det – alt det skriven…

På et tidspunkt bliver det at få – eller ikke få – opmærksomhed – ikke længere så helt afgørende. Det vigtigste er, at få skrevet det jeg har behov for at skrive, uden at føle mig forpligtiget til at tilhøre det tavse fler- eller mindretal…

Og så må responsen blive – som den bliver – derfra…

Er det det, der hedder at “give slip”?

Slip på det selvbeskyttende forsøg på at have “kontrol” over, hvad der sker med mig og mit?