Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for september 6th, 2011

Åndelig fattigdom – en intellektuel disciplin?

tirsdag, september 6th, 2011

Havde først tænkt på at dette indlæg skulle være til min eftertanke.dk side – men så gik jeg død i at skrive. Det ville være for svært at sige noget om åndelighed på den side.

Men det, jeg har i tankerne, er – at det jo netop er tankefikseringen og alt den rationelle intellektualisering, der skaber den åndelige fattigdom.

Når mennesker begynder at ville argumentere og rationalisere alt menneskeligt – så opstår der åndelig fattigdom.

Tor Nørretranders gav en kritik af fænomenet i sin bog: Mærk verden. Men det er som om mennesker ikke ved, hvad det betyder. Det bliver, der så intellektualiseret en del over. Det der med – at mærke verden.

Jeg kom til at tænke på en samtale med Morten for mange år siden. Jeg kan ikke længere huske, hvad der var det oprindelige emne for samtalen – men min konklusion på den var: Mennesker tænker livet i stykker…

Det er det, der sker, når alt bliver analyseret til bevidstløshed. Så går magien og livet – af livet. Og så bliver det åndeligt fattigt.

Når så magien og livet er gået af livet – så tænker og analyserer mennesker endnu mere – for at finde den igen. Men den kommer først igen, når tankerne og analyserne stopper…

NÅ!

Nå…

tirsdag, september 6th, 2011

Det var helt skørt, som det påvirkede mig med de blogsider.

Nu kan jeg næsten ikke lade være med at grine ad det. 😆 Hvor skørt kan det blive? De mange uden tvivl ret hellige mennesker, på eftertanke.dk – jamen de har det da hårdt – med alt det de skal have reddet.

Men hvordan kan det blive så familiært – det undrer mig. Så intimt må det da bare ikke blive på sådan en side. Det skulle ellers være en side, hvor der var plads til at diskutere de lidt mere eksistentielle spørgsmål om livet, uden at det sådan ville være helt tabuagtigt.

Men tak for kaffe da!

Gad vide om de ligger til de meget hellige – at der ikke må være ondt i verden? Det er sådan en mission de har, at alt skal vendes til det positive og gode? Men så ligner de jo da helt forskækkeligt meget de nyreligiøse, der praktiserer tankens kraft – som et evigt værn mod det onde i verden.

Jeg har det ikke godt med livsforskrækkede mennesker, de får alt til at virke forfærdeligt – hvis ikke det lige er paradis og evig lykke.

Så et par af de muntre 😆 :

En af eftertanke bloggerne bekendte isg ud at være kristen – og til reinkarnationstanken. Det fik han mange huk for. Der var ved at gå djævleforbandelser i bloguniverset. Men på et tidspunkt omvendte han sig, og bekendte sin skyld for at have vendt sig mod reinkarnation. Men han havde gjort det, for at finde håb for dem der ikke kom i himlen 😉

Jamen dog – sikke da et rart menneske. Af skræk for at den kristne gud ikke ville sørge for alle, havde han valgt at udbygge kristendommen, så resten ville blive reddet af reinkarnationen. Meget sødt. Og et eller andet sted også harmløst. Men puh ha – hvor det da gav rystelser i den skinhellige blogverden :roll:

Men han troede åbenbart ikke særlig meget på sin gud – siden han mente, at det kunne være nødvendigt at finde en alternativ løsning til dem, som gud nok ikke ville være venlige overfor…

Egentlig er det lidt skræmmende, hvordan sådan et indgroet til blogunivers kan køre rundt med mennesker. Der var en rigtig dårlig stemning på den blogside. Det kan være at der kommer nogle nye til – der kan løfte lidt på det? Eller – det gør der måske ikke. De nye, der kigger forbi på den side – holder sjældent ret længe. Et par indlæg – og så har de fået nok.

Jeg blev da også noget påvirket af det. Det lettede at få lagt noget distance til det.

Men så er det også bare: NÅ!

For så er der jo ikke mere at sige til den verden? I alt fald ikke lige med det første.

Det giver også en underlig flad følelse af hvor intetsigende broerne mellem mennesker kan være. Det er bare ordgylle – som så kan finde bekræftelse af enstænkende.

Det er lidt underligt…

Virker lidt tomt…

Men så er der jo andet, der er mere vedkommende – de små ting i ens eget liv.

NÅ! Det var så den verden…