Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Archive for september, 2011

Idiotiske trosdiskussioner…

fredag, september 16th, 2011

Jeg skulle aldrig ha’ rodet mig ind i alle de idiotiske trosdiskussioner på eftertanke.dk.

Lige nu kan jeg kun ryste lidt på hovedet af mig selv. Det var virkelig dumt. Jeg mener jo det, jeg mener. Hvorfor sætte det på spil – i nogle ligegyldige debatter?

Ja – det har jo irriteret mig med alt den skinhellighed – der præger religiøse mennesker. Alle andre skal altid træde tilbage, hver gang nogen påberåber sig religiøsitet. Deres behov for hensyn, livstro – og så videre – er altid mere eksistentielt og livsvigtigt – end alle andres.

Det er jo noget vrøvl.

Så det var måske mest et opgør mod min egen hensynsbetændelse overfor andres behov for livstro og mening. Så jeg kunne få mine egne behov lidt mere i centrum?

Det er lidt pudsigt. For jeg har ikke længere noget behov for at debattere de ting. Det dampede af, samtidig med at jeg fik nok af eftertanke.dk’s debatkultur.

Hvorfor skulle jeg dog forsvare mig selv og mit behov for mening og tro på livet – overfor nogen overhovedet? Ja – det er jo den negative arv, efter det jeg har været udsat for. Men måske det kan få sin ende nu – trods alt?

Jeg har – en underlig oplevelse af – at jeg får mere og mere af mig selv tilbage – jo mere jeg lukker af for at forsvare mit eget ståsted, og være overhensynsfuld overfor andres. Og det er jo netop den underdrejede rille, jeg var kommet til at leve i. Andres behov var langt vigtigere end mine. Det er ulempen ved at være medmenneskelig tolerant.

Der kan ligge en gevinst i at strække våben – og stå af overfor nogle debatter 😆

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Selvkontrol, anoreksi – og identitet…

mandag, september 12th, 2011

Så et kort klip af en udsendelse der handlede om anoreksi – den anden aften. Det gav anledning til lidt eftertænksomhed.

Nu har jeg jo selv haft kontrollerende og selvkontrollerende sammenhænge personlig tæt på – og ved, at nogle af dem der har været udsat for det samme som mig – unge med diabetes, har udviklet spiseforstyrrelser af det.

Jeg blev også selv påvirket af det – med en form for selvkontrol – men i mit tilfælde blev det stress og overbelastning – for at beskytte mig selv mod den overkontrollerede selvkontrol. Så jeg slap ikke helt.

Det der i nævnte TV klip fangede min opmærksomhed – var spørgsmålet om identitet.

Den unge pige, der fortalte om sine erfaringer med anoreksi – fortalte hvordan identiteten blev noget fjernt og ydre. Og en del af behandlingen bestod i at bygge en indre identitet op. Så livsglæden kom indefra.

På en eller anden måde, så er det parallelt det, der er min oplevelse af det overkontrollerede: Oplevelsen af ikke at eksistere i relation til det overkontrollerede. Det er sådan “ved siden af mig selv”. Jeg har så haft et stærkt jeg – der har gjort – at jeg overfor mig selv – har kunnet holde fast i min indre identitet – selvom jeg blev “kontrolskrællet” udefra.

Det giver et godt billede af, hvad selvkontrol er for en størrelse – og hvad der er de negative konsekvenser af det…

En enes død…

søndag, september 11th, 2011

Her på 10 års dagen for terrorangrebet på World Trade Center – kan jeg ikke lade være med at tænke på, under hvilke omstændigheder, jeg oplevede det.

Jeg var under systemafstraffelse for ledighed efter hård medfart på en arbejdsplads – og efterfølgende i sundhedsvæsenet. Stemningen fra de konsulenter, der var i det cirkus, var – at de efterfølgende reaktioner der var på arbejdsmarkedet – kunne være en chance for os der var ledige. Jeg fik det dårligt af det. Det var underligt at gå sådan rundt lidt ved siden af sig selv, under pres for at skulle være en grib, der så det positive i noget ganske forfærdeligt – mens resten af verdenssamfundet var i chok. Det var frygteligt.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Det er underligt at se videoklippene fra det menneskeligt forfærdelige terrorangreb – og tænke på den afstumpethed der omgav mig, da det skete.

Ikke så underligt, at jeg havde det rigtig dårligt i den periode.

Der var flere af den slags menneskeligt afstumpede indslag i den sammenhæng. Et af jobsøgningsforslagene var, at vi kiggede dødsannoncer – for der kunne jo være nogle jobmuligheder, der hvor de afdøde havde arbejdet.

Selvfølgelig er der en logik i det. Men det giver mig kvalme, når mennesker så rationelt og bevidst spekulerer i det. Fatter ikke, hvad der foregår i hovedet på mennesker med sådan en gribbe mentalitet. Der er da noget, der hedder basal medmenneskelighed?

Både i det, der sker i verden – men også i den måde, det bliver opfattet på.

Men der er nogen mennesker, der er 100 % blottet for medmenneskelig anstændighed. Jeg ved, det forekommer – blandt andet ved dødsfald, hvor der eventuelt er noget jord eller bebyggelse, som der er nogen, der er meget sultne efter at få fingre i. De kan dårligt vente til begravelsen er overstået, før de begynder at kime de efterladte ned.

Menneskelig kynisme.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Et rart bad…

lørdag, september 10th, 2011

Jeg har i dag givet mig selv – et rart bad – med efterfølgende creme…

Det er længe siden, at jeg har givet mig god tid til at pleje mig selv…

Jeg kan ikke helt huske hvor længe – det er siden? Det skete i forbindelse med mit overbelastningskollaps for godt et år siden. Hvor jeg mistede overskuddet og kræfterne til at kæmpe mod omgivelsernes behov for at reducere mig til tanker og en fysisk sygdom, der kun har sin berettigelse, som ligegyldigt kød i dødsstatistikkerne.

Den kamp har jeg måttet kæmpe, siden jeg fik diabetes. Kampen for at blive ved med at opfatte mig selv som menneske, og undgå at blive alt for påvirket af de negative fordomme, jeg er blevet udsat for…

Jeg har nu klaret det helt godt – selvom, jeg måtte bukke under til sidst…

Håber, jeg kan få godt greb i min positive livsindstilling igen. Selvom nemt – er det ikke – med alt det negative, der er i verden…

Åndelig fattigdom – en intellektuel disciplin?

tirsdag, september 6th, 2011

Havde først tænkt på at dette indlæg skulle være til min eftertanke.dk side – men så gik jeg død i at skrive. Det ville være for svært at sige noget om åndelighed på den side.

Men det, jeg har i tankerne, er – at det jo netop er tankefikseringen og alt den rationelle intellektualisering, der skaber den åndelige fattigdom.

Når mennesker begynder at ville argumentere og rationalisere alt menneskeligt – så opstår der åndelig fattigdom.

Tor Nørretranders gav en kritik af fænomenet i sin bog: Mærk verden. Men det er som om mennesker ikke ved, hvad det betyder. Det bliver, der så intellektualiseret en del over. Det der med – at mærke verden.

Jeg kom til at tænke på en samtale med Morten for mange år siden. Jeg kan ikke længere huske, hvad der var det oprindelige emne for samtalen – men min konklusion på den var: Mennesker tænker livet i stykker…

Det er det, der sker, når alt bliver analyseret til bevidstløshed. Så går magien og livet – af livet. Og så bliver det åndeligt fattigt.

Når så magien og livet er gået af livet – så tænker og analyserer mennesker endnu mere – for at finde den igen. Men den kommer først igen, når tankerne og analyserne stopper…

NÅ!

Nå…

tirsdag, september 6th, 2011

Det var helt skørt, som det påvirkede mig med de blogsider.

Nu kan jeg næsten ikke lade være med at grine ad det. 😆 Hvor skørt kan det blive? De mange uden tvivl ret hellige mennesker, på eftertanke.dk – jamen de har det da hårdt – med alt det de skal have reddet.

Men hvordan kan det blive så familiært – det undrer mig. Så intimt må det da bare ikke blive på sådan en side. Det skulle ellers være en side, hvor der var plads til at diskutere de lidt mere eksistentielle spørgsmål om livet, uden at det sådan ville være helt tabuagtigt.

Men tak for kaffe da!

Gad vide om de ligger til de meget hellige – at der ikke må være ondt i verden? Det er sådan en mission de har, at alt skal vendes til det positive og gode? Men så ligner de jo da helt forskækkeligt meget de nyreligiøse, der praktiserer tankens kraft – som et evigt værn mod det onde i verden.

Jeg har det ikke godt med livsforskrækkede mennesker, de får alt til at virke forfærdeligt – hvis ikke det lige er paradis og evig lykke.

Så et par af de muntre 😆 :

En af eftertanke bloggerne bekendte isg ud at være kristen – og til reinkarnationstanken. Det fik han mange huk for. Der var ved at gå djævleforbandelser i bloguniverset. Men på et tidspunkt omvendte han sig, og bekendte sin skyld for at have vendt sig mod reinkarnation. Men han havde gjort det, for at finde håb for dem der ikke kom i himlen 😉

Jamen dog – sikke da et rart menneske. Af skræk for at den kristne gud ikke ville sørge for alle, havde han valgt at udbygge kristendommen, så resten ville blive reddet af reinkarnationen. Meget sødt. Og et eller andet sted også harmløst. Men puh ha – hvor det da gav rystelser i den skinhellige blogverden :roll:

Men han troede åbenbart ikke særlig meget på sin gud – siden han mente, at det kunne være nødvendigt at finde en alternativ løsning til dem, som gud nok ikke ville være venlige overfor…

Egentlig er det lidt skræmmende, hvordan sådan et indgroet til blogunivers kan køre rundt med mennesker. Der var en rigtig dårlig stemning på den blogside. Det kan være at der kommer nogle nye til – der kan løfte lidt på det? Eller – det gør der måske ikke. De nye, der kigger forbi på den side – holder sjældent ret længe. Et par indlæg – og så har de fået nok.

Jeg blev da også noget påvirket af det. Det lettede at få lagt noget distance til det.

Men så er det også bare: NÅ!

For så er der jo ikke mere at sige til den verden? I alt fald ikke lige med det første.

Det giver også en underlig flad følelse af hvor intetsigende broerne mellem mennesker kan være. Det er bare ordgylle – som så kan finde bekræftelse af enstænkende.

Det er lidt underligt…

Virker lidt tomt…

Men så er der jo andet, der er mere vedkommende – de små ting i ens eget liv.

NÅ! Det var så den verden…