Ullas cirkler…

|

…hverdagsliv og refleksioner…

Læger der er til alvorlig fare for patienternes liv og helbred

marts 17th, 2017

Det kom til at tage 7 år, at få foretaget en fuldstændig banal overflytning fra det diabetiske behandlingsområde (På daværende tidspunkt specifikt Bispebjerg) til en praktiserende læge. Det første forsøg i 2012, var en regulær katastrofe – og den katastrofe har været ved at koste mig livet og mit som udgangspunkt gode helbred.

Jeg har på nuværende tidspunkt haft det held, at jeg har fået en overflytning til en anden læge, der lykkeligvis har en lægefaglig seriøs tilgang og holdning til mig som patient.

Jeg er ifølge de første helbredstjek hos den nye læge, sluppet fra det her ret katastrofale forløb, uden at have fået helbredsmæssige varige men at det.

Min evne til at regulere min diabetes og passe godt på mig selv, reddede så mit liv og helbred, trods de ret alvorlige og kritiske omstændigheder, det kom til at foregå under.

Men det er da hasard med mit liv og helbred på et plan, der må siges at være uforsvarligt.

Relevant lægefaglig dokumentation
Hvad der lå til grund for, at den læge jeg i 2012 bad om at hjælpe mig med en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandling område (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg hospital), inden de helbredsmæssige alvorlige ting jeg havde været udsat for der, risikerede at koste mig livet, svigtede sit ansvar som læge og ikke tog mig og mit liv alvorligt? Ja – det ved jeg ikke.

For det skyldtes ikke mangel på lægefaglige informationer.

For den pågældende læge fik fuld adgang til min journal på Bispebjerg hospital. Og fik dermed adgang til de lægefaglige informationer, der fremgår af de diabetes vandrejournaler, som jeg selv som patient fik et papirprint af. Jeg har gemt nogle af de sidste vandrejournaler fra perioden på Bispebjerg.

Og de lægefaglige informationer, man kan læse ud af de diabetes vandrejournaler, er blandt andet: At jeg har haft diabetes 1 siden 1989, at jeg har et godt helbred (mine helbredsresultater ved blodprøver ligger alle sammen indenfor det acceptable normalområde). Og det fremgår også at jeg selv regulerer insulinen løbende med udgangspunkt i de blodsukkermålinger, jeg tager.

Så alene de lægefaglige informationer var fuldt ud tilstrækkelig til at lave en hurtig overflytning. Hvis der er tale om en ukompliceret patient med et godt helbred, som mig, så er der ikke behov for flere informationer.

Men trods det, at den pågældende læge fik adgang til de lægefaglige informationer, der var nødvendige for at lave en hurtig overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde (på det tidspunkt specifikt Bispebjerg), inden det kostede mig livet, så svigtede hun sit ansvar som læge, ved ikke at tage mig og mit liv alvorligt og bragte mit liv og helbred i alvorlig fare, da jeg efterfølgende kom til at stå uden læge i 5 år (af gavn), mens jeg krattede rundt for, at få noget opbakning og hjælp til at få et skiftet til en anden læge, der var noget mere lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient. En læge, der gad tage mit liv og helbred alvorligt. En læge, der var lægefaglig seriøs i sin tilgang til mig som patient.

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

Indberetningspligt?
Hvorvidt læger i det danske sundhedsvæsen har indberetningspligt, når de får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor et behandlingsområde (Diabetes 1 – og her specifikt Bispebjerg og Amager hospitaler)? Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge, som jeg i 2012 bad om at hjælpe mig væk fra det diabetiske behandlingsområde (På dette tidspunkt specifikt Bispebjerg) fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg. Og hun fik dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik indenfor det diabetiske behandlingsområde (Her specifikt blandt andet Amager og Bispebjerg hospitaler), var så katastrofale, at det risikerede at slå patienterne ihjel.

Jeg havde på dette tidspunkt ingen interesse i at køre noget sag på de ting, jeg havde været udsat for indenfor det diabetiske behandlingsområde. Dels var det meste af det formodentlig forældet set i et sagsperspektiv? Og dels så får man som patient intet ud af at køre sager overfor sundhedsvæsnet. Og hvis man, som jeg, har været i stand til at passe så godt på mig selv og mit helbred, at jeg var sluppet fra de voldsomme oplevelser uden at have fået helbredsmæssige mén af det, så handler det mest om bare at komme fri af det – og videre med livet. Der er andre, der slipper mindre godt fra at blive udsat for det behandlingsmæssige katastrofale sjusk, der er foregået indenfor det diabetiske behandlingsområde. Nogen der er blevet alvorligt invalideret af det. Og så er der jo også nogen, der mister livet.

I hvilken udstrækning læger der får lægefaglig dokumentation på, at der foregår ting indenfor sundhedsvæsnet, der er så katastrofale, at det risikerer at slå patienterne ihjel – har en form for indberetningspligt eller ej? Og dermed prøve at sætte en stopper for det, inden det slår nogen ihjel. Ja – det ved jeg så ikke.

Men den læge som jeg i 2012 bad om en overflytning væk fra det diabetiske behandlingsområde, fik som tidligere nævnt fuld adgang til min journal på Bispebjerg, og dermed også adgang til lægefaglig dokumentation på, at de ting der foregik, var så katastrofale, at det risikerede at lå patienterne ihjel.

Og hvad hun så ville bruge den lægefaglige dokumentation til, måtte jo så være op til hende?

» Læs eventuelt mere HER: Helbredshistorik (2017)

En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)
Min nye læge var ikke en udpræget succes. Hun talte babysprog og ville i kontakt med min sjæl.

Jeg var da stået helt af. Det er noget rigtigt skidt. Jeg er bare så død træt at alle de mærkelige adfærdsforstyrrede mennesker. Hvorfor kan de ikke bare opføre sig “normalt”.

Er verden bare generelt så “tosset”?

Men lægen – ja. Jeg havde i telefonen fortalt, at jeg havde været overbelastet – og skulle væk fra Bispebjerg hospital – for de rodede godt og grundigt rundt med min behandling. Og så måtte jeg jo satse på at hende her den nye tog mig alvorligt – og ikke fulgte op på “aben”.

Det gjorde hun så – fulgte op på aben. Det er næsten ikke til at bære.

Men hun begyndte at fedte rundt i – om jeg var “færdig” med institutionsområdet som arbejdsområde? Jeg hældte den igennem. Jeg fortalte at jeg havde været nødt til at melde mig ud af samfundet og stod uden indkomst – for at blive aflastet fra mere amatørpsykologisk pladder. Så sad hun og hoppede i stolen: Så du er bare sej – du klarer dig selv. Jeg sagde til hende, at det jo altså ikke var for underholdningens skyld.

Ja der var en helt masse andet også. Noget med at diabetes jo også kunne påvirke psyken. Så hun fedtede godt og grundigt rundt i det hele. Begyndte på – at det jo også var positivt, at jeg havde kunnet leve så mange år med diabetes uden senkomplikationer. Jeg var stået helt af. Hvis det var det eneste jeg fik ud af livet – så ville jeg hellere have været død. Hvorfor helvede kan de ikke holde næsen fra mit liv? Jeg skal nok selv bestemme hvad jeg oplever som positivt. De tænker kun på den selv i det lede system. Jeg er ikke andet end deres lille forsøgsdyrsagtige sygdom. Og jeg hader det. Det er en pest, som de har travlt med at invalidere diabetikere.

Dagen efter min første tid – skulle jeg så have taget nogle blodprøver – og møde fastende. Og da jeg mødte op – sad hun der i receptionen – og begyndte at tale babysprog: Nåh din lille stakkel – og du er fastende. Så skulle jeg lige reduceres til idiot. Jeg svarede – at det jo nok ikke var det, der kom til at slå mig ihjel. Tåbelige menneske. Jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg fik taget mine blodprøver – uden videre besvær og fnidder. Og så var det ellers ud af døren. Men for pokker, hvor det da gjorde ondt. Så jeg måtte erkende, at jeg havde fået en ny besættende læge, der har lidt problemer med normal voksenkontakt.

Jeg var oppe og få svar på mine prøver ugen efter. Det så alt sammen fint ud – bortset fra noget vitaminmangel. D-vitamin. Så jeg skulle spise nogle tabletter af det. Vi aftalte at jeg skulle komme igen en måned senere. Det er efterhånden 2 måneder siden. Jeg har slet ikke kunnet orke, at skulle gennem mere med den mur af et menneske.

Så begyndte hun også på, at D-vitaminmangel også kunne give depressioner. Det er muligt at det kan give lidt ekstra. Men så hun tog mig slet ikke alvorligt.

Grunden til mine depressioner – er at jeg har været udsat for vold, overbelastning og stress i nogle job – og gentagelsesfejl og rod med min behandling på diabetes ambulatoriet! Og jeg har ikke på noget som helst tidspunkt fået nogen som helst form for opbakning, hjælp og aflastning til at takle de problemer. For der har aldrig været nogen, der har taget mig og mit liv alvorligt – undtagen mig selv.

Men så måtte jeg jo skrive noget mere detaljeret om, hvad det er jeg har været udsat for i mit liv – for at få det banket ud i neon.

Men det er ærligt talt deprimerende, at skulle kæmpe så hårdt for at blive taget alvorligt, af dem der påstår, at de skulle være til for mig. De har jo været ved at slå mig ihjel. Og jeg tilgiver aldrig, de mange ødelagte år af mit liv.

Jeg har aldrig mødt nogen, der ville mig det godt…

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med det…

Jeg kan jo ikke tvinge nogen til at ville mig det godt…

Oprindeligt indlæg fra 2012: » En læge, der taler babysprog og vil i kontakt med min sjæl? (2012)

Andre sider
» Helbredshistorik (2017)

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik (2015)

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1 (2014)

» På Færøerne ville jeg være en “menneskelig normal diabetiker (2012)

» Sundhedsskadelig forsøgspraksis på diabetesområdet giver fejlbehandling og spiseforstyrrelser (2012)

» Dansk diabetesbehandling er ikke centreret om grundforståelsen for, hvad sygdommen handler om (2011)

» Livet bliver svært, når man skal være enten Gud eller død for at være “normal” (2011)

» Du bliver syg af det sygeliggjorte (2011)

» Flere opgaver og projekter

» Hjemmeside: Livet med diabetes 1

Udviklingsområde på tværs af kulturen: Helbredshistorik

marts 10th, 2017

“I et sundhedsvæsen, hvor samarbejdsrelationerne fungerer meget dårligt, kan det være nødvendigt at lave sin egen sammenhængende helbredshistorik, for at fastholde et seriøst fokus på eget liv og helbred i relation til sundhedsvæsnet.

Specielt hvis man har en kronisk sygdom, som der er mange fordomme overfor. Sådan som det for eksempel er tilfældet med diabetes 1.”

Læs mere: » Helbredshistorik

Tværkulturel sammenhængskraft: Demokrati, demokratiudvikling og social etik – til regulering af ligestillingen på tværs af forskellighederne

februar 26th, 2017

“Stadig flere livsområder søges organiseret efter økonomiske kriterier og underlagt bureaukratisk regulering. Men herved anvender man styringsinstrumenter som penge og politisk magt til at løse opgaver, som ikke kan løses krisefrit ved sådanne midler. Både penge og magt er skabt til at løse problemer i den materielle reproduktion, men bliver i stigende grad også anvendt til at påvirke den symbolske reproduktion, hvilket de ikke er velegnede til. Konsekvensen bliver, at samfundsmedlemmerne føler sig tingslig- og fremmedgjorte.”

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)
“Hvis fokus i alt for høj udstrækning bliver centret om en eller 2 af livsdimensionerne (mentale / åndelige, sociale eller fysiske / materielle) – og de andre bliver klemte eller glemte, opstår der trivselsproblemer.

Vi ser det i den foranderlige stresskultur, hvor flere og flere i perioder oplever trivselsproblemer, når der ikke er god overensstemmelse mellem det fysiske, sociale og åndelige liv.

Og det er også den problemstilling, vi kan genkende, når mennesker bliver identificeret med deres diagnoser. Det er den ydre verdens metoder (kontrollen over naturen), der går igen i behandlingstankegangen: Tingsliggørelsen på baggrund af en diagnose.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Sundhedsprofiler, patientsikkerhed og videnskabsetik – i en fragmenteret styringsstruktur for tværfaglig koordinering (2017)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)
“Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.”

Læs mere: » Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion (2017)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

EU og demokratiet? (2016)
“For den information, der jo drukner i personlig mudderkastning i offentligheden, er, at EU’s fordelingsnøgle til at håndtere flygtninge i EU ikke har fungeret. På “tegnebrættet” så skulle EU have en fælles registrering og en fælles fordeling af flygtningene blandt de forskellige lande. Ikke kun som antal, men også ud fra hvilke lande de måske ville fungere og trives bedst i. Sammen med økonomisk og administrativ hjælp fra EU, så det ikke betød noget rent økonomisk og administrativ, hvilke lande der tog få eller flere flygtninge. Men den fordelingsnøgle har bare ikke fungeret i praksis. Fordi EU er en bureaukratisk kolos på lerfødder. Reaktionshastigheden er simpelthen for langsom. Og i stedet så opstår der denne her politiske mudderkastningssituation. Men kritikken burde reelt rettes mod den dårlige koordinering internt i EU.”

Læs mere: » EU og demokratiet? (2016)

Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)
“Det har altid været lidt det evige dilemma indenfor arbejde med marginaliserede og udsattes vilkår, at man for at fremme bedre vilkår for udsatte mennesker, også samtidig kommer til at medvirke til at definere og fastholde mennesker som stereotype repræsentanter og medlemmer af minoritetsgrupperinger. Og på den måde kommer man til at blokere for reel frihed til den enkelte.”

Læs mere: » Ny overordnet tilgang til implementering af de universelle menneskerettigheder? (2015)

Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)
“Vi lever i en verden, der bliver stadig mere og mere globaliseret, og vi kommer ikke uden om at tage stilling til freden i relation til udbredelsen af forskellige religiøse bevægelser…

Grundlæggende er det værd altid at huske på, at det er mennesker, der tolker de religiøse skrifter og skaber rammerne om de forskellige trossamfund. Religionerne og de religiøse skrifter i sig selv gør hverken krig eller fred.”

Læs mere: » Religiøse bevægelser i et fredsperspektiv (2013)

Tværkulturel sammenhængskraft: Folkekirken, trosfrihed – og en uheldig sammenblanding af politik og religion

februar 19th, 2017

Grundbetingelsen for personlig trosfrihed for den enkelte er dels baseret på, at der er en adskillelse mellem politik / statsdannelse og religion. Så den individuelle trosfrihed frit kan praktiseres i privatsfæren / civilsamfundet – uden at det får betydning for tilknytningen til den offentlige systemverden. Og en anden grundbetingelse er, at trosfriheden defineres som enkeltindividets ret til selvbestemmelse – uafhængig af religiøst tilhørsforhold til etablerede religiøse samfund – eller ej. Og at den ret reguleres ud fra fælles etiske retningslinier og lovgivning omkring enkeltindividets ret til selvbestemmelse på det individuelle personlige plan.

Læs mere: » Habermas: Kolonialisering af livsverden (1991)

Trossamfundsloven (2016)
Med vedtagelsen af trossamfundsloven (december 2016), må det konstateres, at der stadig er lang vej til trosfrihed og adskillelse af politik / statsdannelse og religion. Med en række særregler, der begrænser ytringsfriheden for religiøse samfund og repræsentanter for religiøse samfund, har vi i det danske samfund fået indført en ny form for adfærdsregulerende lovgivning – i form af begrænset ytringsfrihed for en afgrænset gruppe samfundsborgere. Regulering af ytringsfriheden har hidtil været generel. Så de regler og retningslinier, der har gjort sig gældende for offentlige ytringer, var ens gældende for alle samfundsborgere.

Læs mere: » Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring (2016)

Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)
“Den måde, man bliver nødt til at arbejde med implementeringen af trosfrihed, er ved at arbejde hen imod en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion.

Statsdannelsen bør være det fælles rum for alle, uanset det individuelle personlige forhold til tro og spiritualitet. Og det rum bør være funderet i en fælles etik med retningslinier, der beskytter den individuelle integritet.

Det kulturelle aspekt i forhold til religiøs tolkning bør være et arbejde, der forgår internt i de forskellige religiøse samfund. Og det gør det også allerede i vid udstrækning i af form af det, der i bred forstand kan kaldes religionskritik. Det centrale i det er, at man internt i de religiøse samfund undervejs tolker de religiøse lærevej, så de finder mening og sammenhæng med de aktuelle livsvilkår. Man kunne eventuelt overveje at støtte de forskellige religiøse samfund noget mere i udviklingen af dette arbejde?

Og så er det også vigtigt at bemærke, at feltet for trosfrihed ikke kun handler om de store verdensreligioner. Det er i bred forstand feltet for mental, spirituel og åndelig frihed, der dækker langt bredere. For det er generelt set feltet for mental sundhed. Og dermed også feltet for mental / psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom. Så det at arbejde frem mod individuel trosfrihed er også en nødvendig del af arbejdet for at forebygge forekomsten af psykisk overbelastning / ustabilitet / sygdom, som vi i de senere år har oplevet en kraftig stigning af i det danske samfund.”

Læs mere: » Implementeringen af trosfrihed kræver en adskillelse mellem statsdannelse, kultur og religion (2016)

Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)
“Hvis en ny styringsstruktur for folkekirken, skal give folkekirken reel trosfrihed, skal strukturen kunne koordinere og styre udviklingen af de – i tilfælde af, at der sker en adskillelse af kirke og stat – så den nuværende bureaukratiske og administrative struktur i tilknytning til staten falder væk.”

Læs mere: » Opnår folkekirken reel trosfrihed ved udspillet til ny styringsstruktur? (2014)

Folkekirkens forsømte forår? (2014)
“Komma-sætningspolitik i det eksisterende skaber ingen grundlæggende forandringer i folkekirkens styringsstruktur.

Der eksisterer kun en løfteparagraf i grundloven, som kan bruges til at give folkekirken en historisk mulighed for at definere en ny selvstændig styringsstruktur.

Den mulighed får folkekirken kun en gang.

Det, der er folkekirkens dilemma, er, at det trosmæssige indhold er tæt integreret i den statslige bureaukratiske og administrative styringsmodel. Så det, der er grundlæggende vigtigt for folkekirken, er, at få adskilt form og indhold, i den nuværende styringsmodel. For efterfølgende at definere en helt ny styringsmodel, der har afsæt i det trosmæssige indhold.”

Læs mere: » Folkekirkens forsømte forår? (2014)

Folkekirkens form og indhold (2014)
“Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:

  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår”

Læs mere: » Folkekirkens form og indhold (2014)

Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)
“Jeg kan ud fra et indlæg af Ricardt Riis forstå, at der i grundloven er en paragraf, der giver mulighed for at lovfæste en styrelse af folkekirken…

Spørgsmålet er, om den kan bruges til at tilføre folkekirken en koordinerende struktur, der kan binde organisationen noget bedre sammen?”

Læs mere: » Kan “løfteparagraffen” bruges til at lovfæste en strukturændring af folkekirken (2013)

Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)
“Der er et væld af forskellige måder man kan til at forholde sig til organisationer og organisationernes kulturer. Men det vigtigste er, at man overordnet set har nogle styringsredskaber, der kan bruges til at identificere og “løfte” problemstillingerne, så der løbende sker en konstruktiv udvikling, hvor problemstillingerne bliver afgrænset og defineret som “håndgribelige” opgaver, som der kan gøres noget håndgribelig og konkret ved. For på den måde at omsætte problemstillinger til løsningsmodeller for, hvad der skal til for at stabiliserer organisationens samarbejdsstruktur…

Først kan vi prøve at opdele organisationer i: Konfliktkulturer og samarbejdskulturer. Sker organisationsudviklingen i kraft af konflikter – eller i form af samarbejde?

Og der må vi jo nok sige, at folkekirken er “pænt” præget af en konfliktpræget “udviklingsstrategi”. Og er det hensigtsmæssigt for folkekirken, set i lyset af at dets “grundprodukt” er at skabe menneskelig “sympati” og bevægelse på individniveau? En konfliktpræget “udviklingsstrategi” kan måske være berettiget indenfor felter, hvor “produktet” vinder i kvalitet ved at blive udsat for hård konkurrence. Men det gør folkekirkens “produkt” jo ikke? Tværtimod.

Så prøver vi at sætte nogle ord på, hvad der sker i organisationer, som giver enten en konfliktpræget eller samarbejdspræget kultur.”

» Folkekirken – konfliktkultur eller samarbejdskultur? (2013)

Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)
“Der skal være sammenhæng mellem organisationsform og “ydelse” / “produkt” for at en organisation / virksomhed / sammenhæng kan bevare sin sammenhængskraft, “producere” sit produkt og holde gang i “omsætningen”.

Først må vi se på, hvad folkekirken er for en type “virksomhed” / sammenhæng. Og Folkekirken er det, der kaldes en bevægelse – til sammenligning med en produktionsvirksomhed, en social institution eller konsulentvirksomhed.

Så hvordan hænger folkekirkens overordnede organisationsform og styringsstruktur sammen med at skulle være en bevægelse, hvor bevægelsen skal foregå på individniveau?”

Læs mere: » Organisationsudvikling i folkekirken? (2013)

Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)
“Centralt for en god styring af mål og visioner er definitionen af kerneværdien – og rammerne for synlige konkrete mål.

Det følgende er en idéskitse til – hvordan en plan for udvikling af mål og visioner i folkekirken kunne se ud…”

» Idéskitse til udvikling af mål og visioner i folkekirken (2012)

Demokrati og demokratiudvikling (2016)
“Jeg hører til dem, der opfatter demokrati som den bedste statslige styreform. I sin grundidé. Men der findes jo mere eller mindre velfungerende demokratier.

Demokrati er ikke en statisk organisationsform. Det skal hele tiden vedligeholdes og videreudvikles.

Demokratiets største fjende er korruption og bureaukrati. Men det gælder jo alle styreformer. Og på det punkt adskiller demokrati sig ikke fra andre styreformer.”

Læs mere: » Demokrati og demokratiudvikling (2016)

De ”skævvredne” trosdebatter

oktober 15th, 2015

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at diskutere tro, religion og spiritualitet i en sproglig form, der er baseret på rationelle argumenter og bevisførelser – og kultursociologiske analyser.

Ikke set ud fra min synsvinkel!

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel spiritualitet (1991 – 2015)

Den åndelige, spirituelle og kreative livsdimension har sit eget “formsprog” – der ikke lader sig beskrive med / oversætte til sprogene fra de andre livsdimensioner (social og fysisk).

På det individuelle plan udgør de tre livsfærer et integreret hele, der ikke lader sig separere og differentiere som 3 for hinanden uvedkommende størrelser, uden at det giver sig udslag i forskellige former for trivsels- og helbredsmæssige problemer.

» HELE mennesker har “farver” – og skal “forstås” i 3 dimensioner

En lille videosekvens, der giver en meget god beskrivelse af forskellen på sproget i den åndelige og sociale sfære – og som også giver en meget god beskrivelse af, hvordan de tre livsfærer udgør et integreret hele på det individuelle og personlige plan » A Muslim Student is asked to draw Prophet Muhammad – His response is breathtakingly beautiful

» TROSVINKLER (196* – 201*)

» SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*)

En ”hat” oveni!

juli 25th, 2015

En “hat” oveni :)

Det er godt nok en sej omgang, at skulle stabiliserer den “lufttur” jeg blev flosset ud i, uden at få permanent slagside. Men det hjælper da på det :)

Jeg kan prise mig lykkelige for, at jeg i mine unge dage fandt en dygtig psykolog, der lærte mig konkretiserings- og forankringsteknikkerne for mennesker med en høj IQ – ellers havde jeg været “færdig”.

Læs mere: » Krykker i Kaos, Stabilitet & Forankring

Gensyn med fortiden…

juli 23rd, 2015

Så ham på Facebook – ham kollegaen fra HMI, der terroriserede mig til en hospitalsindlæggelse.

På en måde var det meget godt at få et nydateret objektivt billede af ham.

For det sted, jeg blev efterladt dengang, var: Hvem pokker var det menneske? Jeg oplevede kun en masse personlige udsving.

Men det gode ved gensynet med fortiden er, at det mere objektive billede, er et billede af menneske, der slet ikke siger mig noget overhovedet.

Det er sådan noget, der er svært at vide, når du bliver envejs “flænset”. Den anden er “blind” makker. Et ikke-eksisterende menneske, der kobler sig på dig.

Eller ikke siger mig noget – overhovedet?

Et menneske der er meget forskelligt fra mig. Og på sin vis kan jeg se på ham, som en jeg trods alt under det godt i livet. Sammen med nogen han passer sammen med. Nogen han er i stand til at respektere, bryder sig om og kan se en værdi i.

Den livslange undskyldning…

juli 23rd, 2015

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

Men det er de ret tit og ofte ikke. Der kræves tit en undskyldning.

Ja tak til spiritus. Nej tak til spiritus. Hvorfor det? Drikker du meget? Er du på antabus?

Ja tak til kaffe. Nej tak til kaffe. Hvorfor det? Er du kaffedrikker? Kan du ikke lide kaffe?

Ja tak til is til dessert. Nej tak til is til dessert. Hvorfor det? Er du på skrump? Har du svært ved at styre dit indtag af søde sager? Er du sundhedsapostel?

Det er næsten ligegyldigt, hvad du gør og siger – så kræver det en undskyldning / forklaring.

Du er måske typen, der ikke bryder dig om sociale aktiviteter, hvor der er mange mennesker, hvis du takker nej til at deltage ved et tætpakket festivalarrangement?

Du er måske typen, der ikke kan være alene med dig selv, hvis du deltager ved mange møder og sociale arrangementer?

Du er måske typen, der ikke bryder dig om te, hvis du siger ja tak til en kop kaffe?

Du er måske typen, der lever livet på overfladen, hvis du taler med mange forskellige mennesker? Eller du er måske illoyal og utroværdig?

Og endnu værre!

Dine momentane og situationsbetingede til og fravalg – bliver til: Du plejer!

Du plejer, at drikke kaffe!

Så begynder det at kræve strategi, at skulle tage stilling til små valg i hverdagen – for du kommer til at hænge på dem resten af livet!

Med mindre du bytter ud på menneskene og sammenhængene, når du får lyst til et glas vand i stedet for en kop kaffe?

Så kommer: Du plejer – til at gå begge veje på. De plejer altid at servere kaffe. Så hellere springe dem over de dage, hvor du har lyst til noget andet.

Du plejer altid at være så social og positiv! Så må du holde dig væk på de dage, hvor du har mest lyst til at slappe af, “pille tæer” og tænke på “ingenting”?

Livet ville være noget mere enkelt, hvis de mere enkle retningslinier for grænser i form af ja tak og nej tak – var noget mere generelt acceptable.

» Kaospilotens ABC

» Krykker i KAOS, Stabilitet & Forankring (Facebook)

» Diabetes 1: Enkel beskrivelse (Folder)

» Sammenhængskraften på tværs

TIDSLOMMER

En hel roman – af tanker, oplevelser og refleksioner – siden – i går…

Tur med metro…

Højlydt samtale mellem parret – der skulle i biffen…

Ny film – har fået gode anmeldelser…

En tur i den lokale Netto…

Den ældre dame – fra sidste uge – var der også…

Den ugentlige indkøbsdag?

Aftensmaden…

Kartoflerne koger – nyhederne kører i baggrunden…

Spise – vasketøjet klarer sig selv…

Renskrive opgave – eller noget af den…

Ny knap i den grønne trøje…

Nål og tråd…

Fodbad – og halvdelen af en gammel krimi…

Havde set den før…

Søvnløs…

Tankerne fløj langfart…

Jagtede en helhed – i to brudstykker – uden oprindelse?

Vækkeuret – alt for tidligt…

Hul på kaffeposen…

Kost – til det værste…

Resten må vente…

Ingen kaffe – kun en hurtig skive brød – med ost…

Støvregn…

Glemte paraplyen…

I går…

En hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner – gør i går – til længe siden…

Ikke ret mange – skriver – deres roman…

Om tidslommen – siden i går…

Sikkert ikke ret mange – vil læse – flere millioner romaner om tidslommerne – siden i går…

Men tidslommerne – er der – alligevel…

Beskrevet – eller ubeskrevet…

Gør den du så – i går…

Til en fremmed…

En fremmed – du må genopdage – med nye øjne…

Nye øjne – der ser forvandlingen – efter en hel roman af tanker, oplevelser og refleksioner…

Siden – i går…

Oprydning på Facebook

juli 9th, 2015

Har fået ryddet på facebook – og har slettet mange af mine indlæg på siden. Nu har jeg fået delt op på tingene igen.

Sådan at nogle ting hører til i hver sin kategori.

Arbejde osv. Det var det, der skred for mig, da jeg blev flosset ud i tovene. Den sædvanlige emneinddeling røg sig en tur. Men nu er det på plads igen.

Og der er jo ingen grund til at fedte så meget rundt i mere detaljer om mere nyt. Ikke på nettet. Nu skal der konkret liv på banen igen. Noget socialt med levende mennesker af kød og blod.

Men jeg er da kommet i gang med at skrive, og det i sig selv er da godt. Men det er ikke alt jeg gider debattere. Måske er det bare en måde at afreagere på, som er meget sund for mig?

Men jeg har som sagt fået ryddet på min facebook side, og har slettet de sider jeg havde. Det var bare en afsætningsplads for en periode, for at få fast grund under fødderne – som alligevel ikke rigtigt gav noget. Det er alt for fragmenteret, det der foregår på facebook og nettet. I alt fald for mit.

Jeg har det bedre med noget mere tyngde og dybde(?) i tingene – eller hvad man nu skal kalde det?

Og så har jeg fået ny grundstruktur på hele UTNi.dk.

En hovedside med link til fire undersider. En fagside, en jobside, en omkring livsoplevelser og så min private. Fagsiden er ved at være udtømt og ligger mest som baggrundsstof. Det samme gælder siden om livsoplevelser. Så nu hedder det job og privatliv. Og ikke andet. Helst ikke andet.

Skal de ledige fungere som psykiatere for psykisk ustabile medarbejder, der ”flosser igennem”?

juli 6th, 2015

Nu har psykiatriske diagnoser aldrig været “mit bord”. I de år hvor jeg arbejdede indenfor det specialpædagogiske område, var det de eksternt tilknyttede psykiatere og neurologer, der tog sig af den del. Nogen mere heldige end andre. Der var en del koks og ballade indenfor dette område, i den periode hvor jeg var beskæftiget indenfor det.

Den psykiater, der var tilknyttet pensionat Kamager, var en af de bedre. Synes jeg.

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

Han gik ind og slog en beskyttende ring omkring beboerne, da ledelsen og nogle af medarbejderne ville løse problemet med det dårlige arbejdsmiljø, ved at sætte nogle af beboerne op i medicin. Det ville han ikke være med til. Beboerne skulle behandles for de problemer, der hørte dem til. Hverken mere eller mindre.

Dem der siden hen gik på banen for at takle de problemer, der var på arbejdsmiljøsiden, blev så arbejdstilsynet. Men den problemstilling havde jeg allerede beskrevet i en artikel juni 2012, og lagt ud på min hjemmeside. Så for dem, der havde brug for at forstå den historie, der på dette tidspunkt var ved at være en gammel historie, i alt fald for mit vedkommende, – ja, så var den mulighed jo allerede til stede!

» SELVETSs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk KOLLAPS

Men som sagt, så har jeg aldrig været beskæftiget med den diagnostiske del af psykiatriske problematikker. Men til gengæld så har jeg da efterhånden stor erfaring i at forholde mig til adfærdsmønstre hos psykisk ustabile mennesker.

Så jeg kan da give en ret præcis beskrivelse af Hannes adfærdsmønster.

Hun var rent evnemæssigt ikke i stand til at korrespondere med nogle af de objektive “referencerammer”, som man normalt, set ud fra en civiliseret synsvinkel, gør brug af for at beskytte de individuelle personlige grænseflader på det sociale plan. Og det gjaldt hele “paletten”: Dagsordner for møder og samtaler, problemer med det interne IT-system, uddannelser og kurser, stillingsbetegnelser, arbejdsområder. Det var ligegyldigt hvilken en af de relevante “referencerammer”, jeg greb fat i. Hun skrællede dem alle sammen.

Og Hannes formål med at skrælle alle de objektive sociale referencerammer, var at få sig selv personligt på banen, så hun kunne hakke sig selv personligt fat i de ofre hun har skrællet, og danne en eller anden form for psykisk binding til ofrene. Men den binding var noget Hanne forsøger at skabe. Den eksisterede ikke i “virkelighedens verden”. Kun hos Hanne! Men det fatter mennesker som Hanne ikke! Hun fatter ikke, at andres reaktioner på, at hun skræller alle objektive sociale referencerammer, er en selvbeskyttende reaktion – for at beskytte de personlige grænser overfor hende, som hun systematisk forsøger at skrælle og nedbryde hos andre!

Det reaktionsmønster har en psykiatrisk diagnose.

Selvom jeg ikke er uddannet til at diagnosticere psykiatriske problemstillinger, så har jeg selvfølgelig en eller anden form for kendskab til sammenhængen mellem adfærdsmønstre og diagnoser. Så et kvalificeret bud på Hanne her, må være noget, der hører inde under overskriften skizofreni? Mere eller mindre momentant?

Men det er ikke en problemstilling, jeg er i stand til at gøre hverken til eller fra overfor. Set ud fra en normalt civiliseret synsvinkel, så er det en problemstilling, som bør takles med en eller anden form for professionel hjælp, af mennesker der er uddannet til at forholde sig til personlige problemer af introvert karakter. Og det er jeg ikke uddannet til! Og har heller ingen praktisk konkret erfaring med det! Det er ikke mit bord! Har aldrig været det – og bliver det heller aldrig! Den form for problemer er der andre, der er professionelt uddannet til at takle!

Nu bør det vel heller ikke være de lediges opgave, at skulle takle den form for personlige problemer hos de ansatte i Københavns kommunes jobcenter?

Nu var det her anden gang, jeg blev udsat for denne medarbejder, ved navn Hanne, der havde en psykopatisk psykisk voldelig adfærd overfor de mennesker, der var så uheldige (Blandt andet mig), at blive udsat for hende.

Ligesom første gang (Barakbyen ved Sjælør station 15. november 2012), så blev jeg alvorligt påvirket af at blive udsat for denne psykisk voldelige og ustabile medarbejder. Jeg havde svært ved at håndtere det, og fastholde grebet i mig selv. Så tingene begyndte at “flyde” for mig på det menneskelige og personlige plan, hvor jeg “skred” ud i “overlevelsesbanen”. Og det var ikke særlig sundt – for mig – det her. For den “overlevelsesbane”, som jeg var blevet “flosset ud i”, var som offer for en psykisk voldelig og ustabile medarbejder i Københavns kommunes jobcenter. Hanne hed hun. Den medarbejder, der flossede mig ud i “overlevelsesbanen”.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

Personlig ledelse

juni 27th, 2015

PERSONLIG “IMPLEMENTERING” / FODFÆSTE I RELATION TIL MENTALE TRANSFORMATIONSKONCEPTER
Hvad er menneskelig realisme?
Jeg har et langt livs erfaring med at “implementere” / definere mig selv i relation til forskellige overordnede strukturer. Det er det livslod, der følger af at have en høj IQ / bevidsthedsniveau.

» Personlig ledelse (1991 – 2014)

» Hvad er menneskelig realisme?

» Kaospilotens ABC

» Fra kaos til opgave

» Stabiliserende forankringsteknikker

MIT “LANGSTRAKTE” CV
Hvad er integritet?
Normalt er langstrakte CV’er ikke min kop te. Men jeg blev “flosset ud i tovene” i nogle amatørpsykologiske Scientology lignende personligt eksperimenterende transformationskoncepter i ledighedssystemet, der bygger på den filosofi, at den måde mennesker omstiller og erhvervsretter sig på arbejdsmarkedet, foregår ved at smide alt uddannelse og faglighed i skraldespanden, og få skrællet langtidshukommelsen for alt bagudrettet viden, for i stedet at blive “genfødt” som en stereotyp, der udlever sin personlige identitet på arbejdsmarkedet.

Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet)

Så jeg har været nødt til at “spille filmen” bagudrettet, og rodfæste alt viden og alle oplevelser, for at beskytte mig selv imod at blive smadret til menneskelig invalid. Nu er skaden sket, og mit langstrakte CV er kommet for at blive, så jeg kan fremtidsbeskytte mig selv mod flere overfladiske amatørpsykologiske eksperimenter.

Og den med at gamble rundt med flere forskellige CV’er er heller ikke rigtigt noget for mig. På mig virker det virker lettere skizofrent og psykologisk kompliceret.

» De “gales” samfund?

Det har kostet mig dyrt, at jeg har været nødt til at stå uden indkomst over flere perioder, mens jeg har kæmpet for at rodfæste den personlige slagside, det giver at blive flosset ud i det amatørpsykologisk eksperimenterende og varmluftige. Det er ikke OK og reelt, at man skal være i stand til selv at rodfæste og fastholde det seriøse opgaverettede fokus i jobsøgningen i perioder uden indkomst, for at undgå at tage permanent menneskelig skade af at blive udsat for varmluftige amatørpsykologiske eksperimenter i ledighedssystemet.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

» Anden aktør i ledighedssystemet (2009 – 2010)

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

Selv hører jeg til de saglige og fornuftbaserede. Så jeg har det bedst med det mere saglige, seriøse og opgaverettede. Sådan er jeg, og sådan fungerer det bedst for mig.

PATIENTROLLEN OG SUNDHEDSPROFILER
Hvad er personlige fordomme og dysfunktionelle roller?
Jeg har brugt en del år på at se om det kunne lade sig gøre at sætte en stopper for den behandlingssjusk, der foregår indenfor det diabetiske behandlingsområde. Behandlingssjusk, der blandt andet indebærer ulovlige adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb.

» Sundhedsprofil: Principiel aflivning af mennesker med diabetes 1

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

» Overgrebene mod mennesker med diabetes 1 (1989 – 2014)

KOMPETENCE CV
» KOMPETENCE CV

Langstrakte CV’er?

juni 12th, 2015

Normalt er langstrakte CV’er ikke min kop te. Men jeg blev “flosset ud i tovene” i nogle amatørpsykologiske Scientology lignende personligt eksperimenterende transformationskoncepter i ledighedssystemet, der bygger på den filosofi, at den måde mennesker omstiller og erhvervsretter sig på arbejdsmarkedet, foregår ved at smide alt uddannelse og faglighed i skraldespanden, og få skrællet langtidshukommelsen for alt bagudrettet viden, for i stedet at blive “genfødt” som en stereotyp, der udlever sin personlige identitet på arbejdsmarkedet.

» Koordinerende krykker & Fællessproglige referencer: Hjernens lagerstyring og hukommelses kapacitet

Så jeg har været nødt til at “spille filmen” bagudrettet, og rodfæste alt viden og alle oplevelser, for at beskytte mig selv imod at blive smadret til menneskelig invalid. Nu er skaden sket, og mit langstrakte CV er kommet for at blive, så jeg kan fremtidsbeskytte mig selv mod flere overfladiske amatørpsykologiske eksperimenter.

Og den med at gamble rundt med flere forskellige CV’er er heller ikke rigtigt noget for mig. På mig virker det virker lettere skizofrent og psykologisk kompliceret.

» De “gales” samfund?

Det har kostet mig dyrt, at jeg har været nødt til at stå uden indkomst over flere perioder, mens jeg har kæmpet for at rodfæste den personlige slagside, det giver at blive flosset ud i det amatørpsykologisk eksperimenterende og varmluftige. Det er ikke OK og reelt, at man skal være i stand til selv at rodfæste og fastholde det seriøse opgaverettede fokus i jobsøgningen i perioder uden indkomst, for at undgå at tage permanent menneskelig skade af at blive udsat for varmluftige amatørpsykologiske eksperimenter i ledighedssystemet.

» Københavns kommunes jobcenter (2012 – 2014)

» Anden aktør i ledighedssystemet (2009 – 2010)

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

Selv hører jeg til de saglige og fornuftbaserede. Så jeg har det bedst med det mere saglige, seriøse og opgaverettede. Sådan er jeg, og sådan fungerer det bedst for mig.

» KOMPETENCE CV

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner – og den sundhedsskadelige effekt ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter

april 28th, 2015

Mentalt kontrollerende transformationskoncepter er blevet utrolige populære, og de vinder indpas indenfor stort set alle samfundsområder. Men den ensidige fokusering på mentalt kontrollerede processer som udviklings- og forandringskoncept har nogle sundhedsskadelige virkninger.

I en vis grad bliver mennesker, der over længere tid udsættes for mentalt kontrollerende koncepter, udsat for en eller anden grad af hjernevask. Men det mentalt kontrollerende element i sig selv, har nødvendigvis ikke en langvarig effekt på menneskers generelle velbefindende. Det mentalt kontrollerende forsvinder af sig selv, når mennesker “hiver stikket ud”, og vender den mentalt kontrollerende sammenhæng ryggen.

Så den del af det der kan give sundhedsskadelige langtidspåvirkninger er ikke selve det mentale koncept, selvom det også ret tit og ofte er det, der efterfølgende fokuseres på, hvilket kan gøre det endnu svære for mennesker at komme fri af påvirkningerne fra mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

Det, der kan have langtidsvirkende effekt, er det ubevidste følelsesmæssige adfærds- og reaktionsmønster, som mennesker bliver “programmeret” med, når de bliver udsat for de mentalt kontrollerende transformationskoncepter.

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

Menneskets forskellige erkendelsesdimensioner
Som mennesker har vi flere måder, hvorpå vi erkender og bearbejder indtryk og oplevelser. Den mentale erkendelsesdimension er kun en del af det.

Det meste af den følelsesmæssige erkendelse foregår i underbevidstheden.

Dels når vi sover. “Det hjælper at få sovet på det”, er et af de generelle “råd”, mennesker nogen gange gør brug af, når de skal vurdere noget eller tage stilling til noget. Drømme er en måde at bearbejde indtryk og oplevelser på. Og den bearbejdning følger en helt anden logik end den bevidste og “vågne” logik. De fleste har oplevet, hvordan drømme nogle gange kan være fuldkommen syrede og absurde. Hvordan handlinger, der foregår vidt forskellige steder på vidt forskellige tidspunkter, kan blive blandet sammen i drømme. Det er underbevidstheden, der drager følelsesmæssige paralleller mellem forskellige oplever. Og den “film”, der bliver spillet i drømme, går utrolig hurtig i sammenligning med den “film”, som den vågne bevidsthed er i stand til at spille.

Men underbevidstheden bearbejder også indtryk og oplevelser, når vi laver noget, hvor vi lukker alt andet ude og er dybt koncentreret, om det vi laver. Så noget af den følelsesmæssige bearbejdning kan også foregå som en integreret del af forskellige former for aktiviteter. Det er selvfølgelig vigtigt at man vælger nogle positive og livsbekræftende aktiviteter, så det er noget man kan have med sig videre i livet, som noget godt og positivt :)

På følgende sider kan du se nogle eksempler på fysik konkrete og virkelighedsnære aktiviteter, der stimulerer underbevidsthedens positive følelsesmæssige bearbejdning af ydre indtryk og oplevelser.

» Webdesign

» Streger

» Hobby og fritid

Men det er jo bare mine eksempler. Andre mennesker har andre måder på det.

Det, der betyder noget, er, at det er individuelle oplevelsesmæssige positive aktiviteter, der giver underbevidstheden “arbejdsro”. Hvad den ikke har, når mennesker bliver udsat for mentalt kontrollerende erkendelseskoncepter, der blokerer og invaliderer den menneskeligt sunde følelsesmæssige erkendelsesbearbejdning.

» Oplevelsernes historik og det unikke sproglige univers

» Personlige læreprocesser er kontekstbestemt

» Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder

» Hvad er menneskelig realisme? (Historikken beskytter integriteten)

For det er det, der sker ved anvendelsen af mentalt kontrollerende transformationskoncepter. Der underkender man eksistensen af den menneskelige oplevelsesdimension, der ikke kan defineres og formelsættes i relation til forenklede mentale koncepter, og som man kan bruge til at skabe en fælles mental psykotisk tilstand. Og når man gør brug af de metoder, så underkender og invaliderer man samtidig det individuelle følelsesregister, som mennesker kun til en vis grad er i stand til at beskytte, ved at køre med i det fælles psykotiske spind. For det er den eneste sproglige dimension, mennesker kan udtrykke sig selv på – i relation den givne sammenhæng og de mennesker, der repræsenterer den sammenhæng.

Kognitive læreforløb indenfor det specialpædagogiske felt
Det er parallelt det samme, der foregår, når man arbejder med kognitive læringsforløb indenfor det specialpædagogiske felt. Her forsøger man at tilrettelægge passende sociale aktiviteter, hvor de sociale færdigheder kan udvikles konstruktivt. Og på den måde “adfærdsprogrammerer” man menneskers sociale færdigheder i relation til en given social kontekst. Og den form for “adfærdsprogrammering” kan jo både bruges – og misbruges, hvis ikke den sociale etik på det menneskelige plan er baseret på respekt for den individuelle personlige integritet.

» Sundhedsprofiler & Videnskabsetik

» Relationskunst på “formel”

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Specialpædagogikken i etisk perspektiv

» Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007

Konkrete eksempler på mentale transformationskoncepter
I det følgende kan du se nogle konkrete eksempler på mentalt kontrollerende transformationskoncepter, og den måde de bliver brugt.

» Scientology, Kristeligt Dagblad

» Dokumania: Scientologys religiøse fængsel, dokumentarfilm om Scientology af Alex Gibney

» Bag om Scientology, Clements møde med Alex Gibney, manden bag dokumentarfilmen “Going clear”

» Positiv psykologi og signaturstyrker

» Selvets disciplinering – en ny pagt i arbejdslivet, af Kirsten Marie Bovbjerg

» Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management (2008)

» Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi (2008)

» SELVETs realisering, ARBEJDSMILJØ – og psykisk arbejdsmiljø (2006 – 2007 Pensionat Kamager)

» Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser: Landmark Forum og Landmark kurser (1996-97)

Mental frihed vil løse problemet
Hvad mennesker frivilligt vil udsætte sig selv for i deres personlige og private liv – ja det er jo en privat sag. Men den tvangsmæssige anvendelse indenfor store dele af det danske samfund og i særdeleshed den offentlige sektor i form af ledelseskoncepter, behandlingsprogrammer og koncepter for personlig udvikling, er noget mennesker kan have svært ved at sige fra overfor.

Ifølge den generelle globale etik i form af de humanitære menneskerettigheder, så må menneskers individuelle frihed til at tænke og tro, som de har lyst til, ikke krænkes. Det er en overskridelse af de basale humanitære menneskerettigheder.

Men så længe man officielt i det danske samfund blåstempler og støtter mentale transformationskoncepter, der i realiteten overskrider menneskers mentale frihed ved at kalde det psykologi, personlig udvikling eller ledelse – så er der ingen etiske grænser for, hvilke adfærdspsykologiske forsøg og eksperimeter, der kan få lov til at forgå.

Og så lander problemstillingen i stedet som et spørgsmål om, i hvilken udstrækning noget kan defineres som religion, psykologi eller ledelsesmetoder. Og den form for intellektuelle kontroverser og behov for at legitimere adfærdspsykologiske forsøg og eksperimenter, er mere eller mindre umulige at hamle op med. Det mest enkle og effektive ville være, at man fra centralt hold grunddefinerede de humanitære menneskerettigheder, så det, der bliver defineret som tros- og religionsfrihed, i stedet bliver defineret som mental og åndelig frihed. For så er man ude over problemet med mentalt kontrollerende transformationskoncepter, som noget mennesker kan blive tvunget til at blive udsat for – i generel forstand.

» Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet (1991 – 2015)

» Dysfunktionelle mønstre

» Stockholm-syndromet

» Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet (2009 – 2014)

» Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle overgreb som behandling af mennesker med diabetes 1 (1989 – 2015)

Ikke direkte erhvervsrelevant – men…

april 23rd, 2015

Hobby og fritid
Ikke direkte erhvervsrelevant – men giver et godt billede af min virkelighedsnære og udadvendte personlighed – og min måde at fastholde koncentrationsevnen og “lukke af” på.

» Hobby og fritid

» KOMPETENCE CV