Berlin - August 2009

Jeg var i Berlin sommeren august 2009. I 2009 var Berlin præget af 2 store begivenheder: 20 året for murens fald og verdensmesterskaberne i atletik. Det fyldte meget i bybilledet – med sportsarrangører og idrætsfolk – og stor udstillinger om Berlins historie.

Berlin var for mig et gensyn. Jeg var dernede i 2007, med mit arbejde. Første gang jeg var i Berlin boede vi på Hotel Park Inn på Alexanderplatz. Jeg blev meget begejstret for den del af Berlin, hvor der er en meget god blanding af kulturen fra det gamle øst, og en masse nyt og moderne byggeri.

Sporvogne er stadig en meget anvendt transportform i de gamle dele af Berlin. Og som turist, er det en god transportform, da det går lidt langsomt med god mulighed for at få set sig omkring. Hvor længe Berlin stadig vil være præget af resterne fra det gamle øst, er ikke godt at vide. Så det er en oplevelse værd, så længe det varer.

Verdensmesterskaberne i atletik, blev afholdt på det olympiske stadion i Berlin. Af samme grund var der lukket for de vanlige rundvisninger for turister på stadium. Det må jeg have til gode til en anden gang.

I sammenligning med Rom, der er en meget tætpakket by - er Berlin grøn og meget "luftig".